Skattesagens sidste dag: Troels er tilbage - det skal han svare på

Troels Lund Poulsen er den sidste, der skal i vidneskranken hos skattesagskommissionen, hvor hans tidligere forklaring bliver modsagt af andre vidners forklaringer

Troels Lund Poulsen skal afhøres onsdag i skattesagen. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Troels Lund Poulsen skal afhøres onsdag i skattesagen. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

LIVE-DÆKNINGEN STARTER KL. 9.30 - LÆS ARTIKEL UNDER LIVE-BLOGGEN:

 








- Jeg har ikke nogen drøftelse med nogen, heller ikke mine embedsmænd. Jeg bliver orienteret, men jeg drøfter den ikke. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned.

Sådan lød fra den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, da han sad i den varme stol og blev afhørt af skattesagskommissionen tilbage i oktober 2012.

Se også: Kommission om Thornings skattesag er forsinket

Men i dag skal han atter grilles - ca. kl. 13 efter Peter Lofts afhøring - af udspørger Lars Kjeldsen og resten af kommissionen. Ifølge flere andre vidner vidste Venstre-løven nemlig tilsyneladende meget mere om, hvor Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag bar hen, end han selv forklarede kommissionen.

Nysgerrig skatteminister

Det har både den tidligere departementschef i skatteministeriet Peter Loft og hans højre hånd daværende produktionsdirektør Steffen Normann Hansen nemlig forklaret de gange, hvor de er blevet afhørt.

- (Peter, red.) Arnfeldt synes, at afgørelsen var forkert i forbindelse med, at der er købt en ejendom. Der siger ministeren (Troels Lund Poulsen, red.), at han faktisk heller ikke forstår den, sagde Steffen Normann Hansen til kommission 6. marts 2013.

Se også: Politiet skal undersøge ny lækage i skattesag

Derudover sagde Steffen Normann Hansen til samme afhøring, at Troels Lund Poulsen var ret interesseret i afgørelsen på et møde med Peter Loft og ham selv, hvor den tidligere skatteminister kom med et spørgsmål på vej ud af døren:

- På vej ud af døren siger ministeren: 'Hvad nu hvis den alligevel er forkert?' Så siger Peter Loft: 'Så kan den vist komme for Skatterådet'.

Løbende orienteret

Troels Lund Poulsens tidligere forklaring til kommission bliver yderligere belastet ved, Peter Loft i vidneskranken 4. april 2013 forklarede, at skatteministeren løbende blev orienteret om sagsbehandlingen.

Se også: Skattesagen: Nøglevidne atter i skranken

- At der var jævnlig mødeaktivitet, at jeg fulgte sagen og sagens gradvise mere og mere oplysningsniveau, det har jeg løbende orienteret ham (Troels Lund Poulsen, red.) om, sagde den tidligere departementschef i Skatteministeriet.

Det har Troels Lund Poulsen ellers nægtet at være vidende om, før han læste Peter Lofts redegørelse om sagen tilbage i november 2011.

Derudover fortalte Peter Loft 13. maj 2013 til kommissionen, at han også har drøftet sagen med den tidligere skatteminister:

Se også: Forlagschef: Anonym brevskriver kan tjene 'adskillige millioner'

- De (Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen, red.) spurgte indgående til det.

- Jeg sad med fornemmelse af, at modtageren af mit svar slet ikke havde modtaget mit svar, sagde Peter Loft, der i samme ombæring forklarede, at han følte sig presset af spørgelysten fra ministeren og spindokteren.

Venstre-løven Troels Lund Poulsen fik desuden også udleveret dybt fortrolig kontooversigt samt bankudskrifter fra Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks fælles bankkonti, mens skattesagen stod på.

Se også: Derfor jagter ingen den anonyme brevskriver

0 kommentarer
Vis kommentarer