Ombudsmanden fik forkerte informationer: - Ja, det var forkert

Peter Loft erkender upræcist og 'forkert' svar til Ombudsmanden

LÆS ARTIKLEN UNDER LIVE-BLOGGEN:



 








Den detroniserede departementschef fra Skatteministeriet, Peter Loft, erkender nu i den afsluttende afhøring i Skattesagskommissionen, at Ombudsmanden fik 'forkerte' oplysninger.

Udspørger Lars Kjeldsen har under afhøringen igen igen spurgt til, hvorfor ministeriets departement ikke udleverede de dokumenter, som blev overdraget fra Erling Andersen til Peter Loft på møderne mellem Skat København og departementet.

Af redegørelsen til Ombudsmanden fremgik det klart , at der 'ikke er udleveret materiale fra Skat København til koncerncenteret'.

- Ja, det var forkert, indrømmer Peter Loft i dag.

- Men der er ikke et positivt ønske om at unddrage noget. Det har været overfladisk, det må jeg erkende, lyder det fra den hjemsendte topembedsmand.

- Det er en lemfældig sagsbehandling, siger Peter Loft også om svaret.

Tidligere på dagen har Peter Loft også erkendt, at han bevidst ville holde pressen hen i mørke i ombudsmandssagen.

Se også: Loft ristes i Skattesagen: ’Målet var, at pressen ikke skulle genåbne sagen’

0 kommentarer
Vis kommentarer