Socialdemokraterne og SF vil se på, om unge mellem 18 og 25 år skal have rabat på licensbetalingen i forbindelse med et kommende medieforlig.
Unge vil droppe DR: Er trætte af tvungen licensDet siger Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, til DR Nyheder.
- Vi har i en årrække haft en rabat til ældre, der har et lavere indkomstgrundlag end andre i samfundet. Og det samme gælder jo en lang række unge, blandt andet på grund af uddannelse, siger Mogens Jensen til DR og fortsætter:
- Og jeg synes, det er rimeligt at vi diskuterer, i forbindelse med et kommende medieforlig, en rabat til de unge, siger han.
Hvor stor rabatten bliver, har Socialdemokraterne endnu ikke lagt sig fast på. Udspillet bliver en del af de medieforligsforhandlinger, der begynder til foråret.
- Det afgørende for mig er, at vi får et rabatsystemet for de unge, ligesom vi har det for pensionister, siger Mogens Jensen.
Ifølge DR Nyheder er Venstre umiddelbart positiv over for udspillet, mens Liberal Alliance er imod.