Eksperter: Helles højre hånd har svigtet

Flere eksperter kritiserer Helles Thornings departementchef i forbindelse med PET-sagen

Helle Thorning-Schmidts departementschef er i alvorlige problemer, mener flere eksperter. (Foto: Jens Dresling)
Helle Thorning-Schmidts departementschef er i alvorlige problemer, mener flere eksperter. (Foto: Jens Dresling)

Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, er for alvor kommet i modvind.

Det sker efter, at det i går kom frem, at han længe har været orienteret om, at Morten Bødskov misinformerede Folketingets Retsudvalg i forbindelse med udvalgets meget omtalte tur til Christiania.

Se også: Statsministeriet kendte til Bødskovs løgn

Flere eksperter undrer sig nu over, at departementschefen tilsyneladende ikke har reageret på de alvorlige oplysinger.

- Man burde have reageret på den sætning, som er med i det andet udkast, men er taget ud af den endelig pressemeddelelse. Deri står det sort på hvidt, at man har ført Retsudvalget bag lyset, siger lektor på Københavns Universitet Anders Berg-Sørensen til Ekstra Bladet.

I fedtefadet: Helle Thornings departementschef Christian Kettel Thomsen står ifølge ekspert tilbage med et forklaringsproblem. ( Foto: Polfoto) Politik Helles højre hånd har et alvorligt forklaringsproblem

I går blev der offentligjort mails, der viste, at Justitsministeriet havde orienteret Christian Kettel Thomsen om Bødskovs løgn over for Retsudvalget. Herefter udsendte Statsministeriet en pressemeddelelse, hvor Kettel afviste, at han kendte til de konkrete omstændigheder omkring Christiania-løgnen.

- Det er ret usædvanligt, at departementschefen kommer med en pressemeddelelse, og det er et udtryk for, at det er alvorligt, siger Anders Berg-Sørensen.

Professor og forsker i dansk regeringsledelse Tim Knudsen forstår heller ikke, at Christian Kettel Thomsens alarmklokker ikke har ringet over oplysningerne fra Justitsministeriet.

- Han burde kunne vurdere, at det er alvorlig sag, siger Tim Knudsen til Information.

I stedet for at gribe ind over for Bødskovs løgn over for Retsudvalget, udtrykte Helle Thorning sin fulde tillid til justitsministeren. Løgnen om løgnen gemte hun på i 21 dage. ( Foto: Rene Schütze) Politik PET-løgn på løgn på løgn ...

Det er stadig uklart, om Christian Kettel Thomsen har informeret statsminister Helle Thorning-Schmidt om indholdet i de tre mails fra Justitsministeriet.

- Det er uklart, om Helle Thorning-Schmidt har fået oplysningerne, men hvis det ikke er sket, så vuderer jeg, at Christian Kettel Thomsen har misligholdt sin embedsførelse, siger professor i offentlig forvaltning Henning Jørgensen til Jyllands-Posten.

Hvis det kan bevises, at Kettel Thomsen bevidst har ladet være med at fortælle om indholdet i de tre mails, så kan han risikere en fyreseddel, siger han.

Se også: Engell: Så afgørende bliver fredagen for Helle

0 kommentarer
Vis kommentarer