Bødskov kommer Helle til undsætning

Den tidligere justitsminister afviser, at Statsministeriet var med til at udforme omdiskuteret pressemeddelelse 19. november

(Foto: Jens Dresling/Polfoto)
(Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Morten Bødskov prøver nu at komme statsminister, Helle Thorning-Schmidt, til undsætning i en pressemeddelelse, før hun skal i samråd fredag om PET-sagen, der i december førte til Bødskovs afgang i Justitsministeriet.

Chefernes chef i fedtefadet

Dermed forsøger den tidligere justitsminister først at redde sin statsminister mere end et døgn efter, at de nye oplysninger kom frem, som sætter spørgsmålstegn ved Statsministeriets rolle i PET-sagen, selv om Ekstra Bladet allerede onsdag forsøgte at få en kommentar fra ham omkring PET-sagen.

Men i mellem tiden har sagen vokset sig større, hvilket blandt andet ses tydeligt ved, at flere politikere har sendt en byge af spørgsmål af sted mod Helle Thorning-Schmidt forud for samrådet.

Thorning nægter at lægge alt frem i Bødskov-sag

Men Morten Bødskov afviser, at Statsministeriet skulle have medvirket til at formulere den omstridte pressemeddelelse, der blev udsendt 19. november 2013, om, hvorfor retsudvalgets besøg på Christiania blev udsat.

Selve udformningen af den famøse pressemeddelelse skulle nemlig være lavet i tæt dialog med daværende formand for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup, og ikke Statsministeriet.

Se grafikken: De er alle fedtet ind i PET-sagen

Og det skulle, ifølge Morten Bødskov, være hans vurdering, at der ikke var behov for en beklagelse i pressemeddelelsen, fordi udsættelsen af besøget på Christiania blev givet til retsudvalget af Anne Baastrup og ikke af den tidligere justitsminister selv.

Men udtalelsen fra Morten Bødskov giver dog stadig ikke nogen forklaring på, hvorfor departementschef i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, ikke reagerede på, at Morten Bødskov misinformerede Folketingets Retsudvalg i forbindelse med udvalgets meget omtalte tur til Christiania.

Eksperter: Helles højre hånd har svigtet

Det har flere eksperter allerede vurderet, da de nye oplysninger kom frem onsdag.

- Man burde have reageret på den sætning, som er med i det andet udkast, men er taget ud af den endelig pressemeddelelse. Deri står det sort på hvidt, at man har ført Retsudvalget bag lyset, siger lektor på Københavns Universitet Anders Berg-Sørensen til Ekstra Bladet.

Dokumentation: Det viser de afslørende dokumenter

Derudover forventer flere Folketingsmedlemmer at få en forklaring på, hvor meget Helle Thorning-Schmidt viste omkring løgnen til retsudvalget.

Statsministeren skal i samråd fredag klokken 13 for at give sin forklaring i PET-sagen.