Annonce:
Annonce:

DF efter PET-løgn: Baastrup uværdig som Folketings-næstformand

SF-veteran opfordrer gruppeformand Anne Baastrup til at trække sig fra Folketingets øverste ledelse

Annonce:
Følg Politik

SF's gruppeformand, Anne Baastrup, har med sine løgne til Retsudvalget i Bødskov-sagen diskvalificeret sig selv til hvervet som næstformand i Folketinget og medlem af den øverste ledelse, Folketingets Præsidium.

Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, og han bakkes op af Baastrups egen partifælle Leif Hermann, tidligere mangeårigt medlem af Folketinget og retspolitisk ordfører for SF.

- Hun er ikke værdig til at sidde i Folketingets Præsidium med den sag i bagagen, siger Peter Skaarup.

Baastrup snød hele Folketinget

Ifølge Leif Hermann, bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening, er det problematisk, at hans partifælle fortsætter i Folketingets øverste ledelse efter at være blevet afsløret i at lyve over for sine folkevalgte kollegaer.

Annonce:

- Anne burde jo drage konsekvensen selv... Det er da en lidt mærkelig situation, at formanden for et folketingsudvalg snedkererer en løgn sammen med justitsministeren vedrørende samme folketingsudvalgs virksomhed, siger SF-veteranen.

Dårlig kollega
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, understreger, at Baastrup er udpeget til Folketingets Præsidium af SF, og at partiet derfor selv må beslutte, hvad der skal ske.

- Men hendes opførsel har ikke været særlig kollegial. Og helt ærligt heller ikke særlig demokratisk. Hvis der kommer en lejlighed, hvor jeg skal stemme om Anne Baastrup til et tillidshverv, så vil jeg ikke stemme ja, siger han.

Forstå Christiania-sagen på tre minutter

Ud med sproget
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, pointerer, at Bødskov som minister havde pligt til at tale sandt over for Folketinget.

- Derfor er løgnen hans ansvar. Men moralsk set er det bestemt ikke i orden, det som Anne Baastrup har gjort. Man kunne ønske, hun havde handlet anderledes, men det er op til SF, om hun skal sidde i Præsidiet, forklarer hun.

Annonce:

DF's gruppeformand, Peter Skaarup, kalder det uholdbart, at Anne Baastrup som medlem af Folketingets Præsidium ikke aktivt hjælper med at belyse de kritisable forhold i sit arbejde som formand for Retsudvalget.

- Det er envejskommunikation med pressemeddelelser, og hun vil ikke spørges om detaljer. Derfor er det klart, at vi i Retsudvalget vil foreslå, at man laver en beretning med kritik af hendes embedsførelse som formand. Den beretning bliver sendt til Præsidiet, så denne sag ikke går upåtalt hen, fastslår han.

SF: Ingen kommentarer
Hverken Anne Baastrup eller SF's partiformand, Annette Vilhelmsen, ønsker at kommentere kritikken. Det meddeler Vilhelmsens særlige rådgiver. SF's politiske ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, har ikke reageret på Ekstra Bladets henvendelser.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

De er åbenbart i fuldstændig chok - udmærket
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: