Ekstra Bladet sender live fra samrådet fra kl. 15 - TV fra Folketinget kan desværre ikke ses på mobil
Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) skal igen grilles, når hun klokken 15 er indkaldt til samråd angående sin rolle i fordelingen af puljemidler til projekter for socialt udsatte.
Vilhelmsen kom i søgelyset, da hun den 29. august for åben skærm lovede Lisbeth Zornig og en million fra en pulje til socialt udsatte til projektet 'Stemmer på kanten'. Det gjorde ministeren på trods af, at ansøgningsfristen til puljemidlerne først udløb i september.
Få dage efter at have lovet pengene til Zornig, valgte Vilhelmsen at fordoble puljens størrelse til to millioner kroner.
Ny tvivl om Vilhelmsens forklaring i Zornig-sagNye problemer
Det er sjældent, at en minister bliver kaldt til samråd om den samme sag to gange. Oven i købet er der sådar en advokatundersøgelse af sagen under udarbejdelse.
Den 11. december var Vilhelmsen i samråd i Socialudvalget, men i dag er hun indkaldt til samråd i Finansudvalget, hvor hun skal forklare, hvorfor puljen til de socialt udsatte pludselig blev fordoblet fra til de to millioner.
I går blev der desuden sået tvivl, om Annette Vilhelmsen havde talt sandt under det første samråd, hvor hun afslog, at hun havde holdt møde med Lisbeth Zornig om projektet 'Stemmer på kanten', før at ansøgningsfristen var udløbet.
Alle notater i Zornig-sag indgår i advokatundersøgelseMen råbåndsoptagelser fra DR viser, at Lisbeth Zornig dagen før midlerne officielt blev fordelt holdt et møde med Vilhelmsen, hvor de snakkede om projektet på trods af, at Vilhelmsen har afvist det.