SF-ordfører: Vi støtter Goldman Sachs-aftalen

Mens landsledelsen er kritisk over for at gøre USA-banken til medejer af Dong, står folketingsgruppen fast

SF fjerner nu enhver tvivl og gør det klart, at partiet vil stemme for det omstridte salg af en ejerandel i Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Det siger partiets politiske ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til Politiken.

- Vi stemmer ja, fastslår hun over for avisen.

Udmeldingen kommer, efter at Politiken lørdag fortalte, at ledende SF'ere ikke er begejstret for udsigten til, at Goldman Sachs lukkes ind i ejerkredsen i Dong.

Under et møde mandag i SF's landsledelse blev aftalen kritiseret af adskillige deltagere.

100.000 har skrevet under: Siger nej til Dong-salg

På mødet deltog både formand og socialminister Annette Vilhelmsen (SF) og skatteminister Jonas Dahl (SF).

Og begge var, ifølge Politiken, enige i udtalelsen, der formulerer partiets klare afstandtagen til den aftale, som finansminister Bjarne Corydon (S) gentagne gange har kaldt "den bedst mulige".

- Landsledelsen er bekymret for konsekvenserne ved aftalen, hed det blandt andet i udtalelsen.

Lisbeth Bech Poulsen mener imidlertid ikke, at SF's folketingsgruppe og ministre er på kollisionskurs med landsledelsen.

- Jeg synes, at landsledelsen udtrykker en bekymring, der er helt forståelig, siger hun til Politiken og opremser de ting, som landsledelsen lægger vægt på:

At det er helt afgørende, at staten fortsat er majoritetsaktionær af Dong, at der tages hensyn til grøn energi og klima - samt, at man sikrer, at dansk og international skatteret overholdes.

Og det er Lisbeth Bech Poulsen "fuldstændig enig i", lyder det.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.