Annonce:
Annonce:

Landsforræder skal sætte ’Europa i flammer’

Morten Messerschmidt og Jens Rohde er nye værter på Radio 24syv – de to ryger ellers ofte i totterne på hinanden og har beskyldt hinanden for at være landsforræder og løgner

Jens Rohde er tidligere blevet kaldt landsforræder af Morten Messerschmidt. Nu skal de to være i studie sammen hver uge. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Jens Rohde er tidligere blevet kaldt landsforræder af Morten Messerschmidt. Nu skal de to være i studie sammen hver uge. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Annonce:
Følg Politik

Man skulle ikke tro, at det overhovedet kan fungere. Men EU-superskeptikeren Morten Messerschmidt og EU-elskeren Jens Rohde bliver nye værter på programmet ’ Europa i flammer’, der behandler EU-spørgsmål på Radio24syv.

Morten Messerschmidt lægger da også ud med at stikke til Venstre. Det er dog ikke Jens Rohde det går ud over først, men Venstres spidskandidat til EU-valget i år, Ellen Trane Nørby.

Morten Messerschmidt er Dansk Folkepartis spidskandidat, og det oplagte kunne derfor have været at han skulle være radio-kollega med Venstres spidskandidat. Men DF’eren gravede længere ned i bunken med kandidater for at finde en, der var egnet, fortæller han.

Uengageret spidskandidat

- Nogle gange skal man jo grave dybt for at finde guld, siger han første spøgfuldt, men bliver så mere spydig.

Annonce:

- Nej Ellen er en sød og rar kollega, som jeg kender fra borgen. Men det er jo helt tydeligt, at hun ikke er nogen engageret spidskandidat – hun skulle jo også have armen vredet om for overhovedet at stille op. Og så synes jeg som sagt, at Jens Rohde står for en mere ærlig retning, siger Morten Messerschmidt om sin nye kollega.





Hidtil har Morten Messerschmidt haft socialdemokraten Dan Jørgensen som sidemand. Men han stoppede, da han blev fødevareminister.

Afløseren bliver altså Jens Rohde, som har kaldt Morten Messerschmidt for en løgner. Hvilket i øvrigt er milde ord, eftersom Morten Messerschmidt i Ekstra Bladet har sammenlignet Jens Rohde med Corfitz Ulfeldt – der regnes som danmarkshistoriens største landsforræder.

I struben

- Nu hedder det jo Europa i flammer ik’. Og der er ikke nogen, hvor det kan stå mere i flammer end os to, siger Morten Messerschmidt.

- Vi har før været i struben på hinanden, og vores uenighed er det bærende element. Rohde er jo glødende euro-fantast – om muligt mere end Dan Jørgensen, siger Morten Messerschmidt.

Venstres Jens Rohde lægger heller ikke skjul på, at det slår gnister mellem de to EU-politikere.

Annonce:

- Men det er derfor, at vi passer godt til at lave radio sammen. Vi har jo været uvenner nogle gange og der har været rimelig kold luft imellem os. Men vi har forsonet os i hinandens forskelligheder, siger Jens Rohde.





- Vi rummer begge mange paradokser. Morten er den der fra Dansk Folkeparti – men samtidig er han også meget international i sine interesser og elsker at rejse i Frankrig og gør sig meget på fransk. Alt det man ikke forbinder med DF. Jeg er omvendt meget international og rejser rundt i Europa – men er omvendt også en bondeknold, der ikke kan komme hurtigt nok hjem til Viborg, siger Venstre-politikeren.

Hvordan bliver det at arbejde sammen med en der har kaldt dig for landsforræder?

- Hahahha – det tager jeg stille og roligt. Jeg har jo også skrevet et par ting om ham en gang imellem. Men det er også det, der bliver det sjove, for der er nok mange, der tror, at vi ikke kan være i studie sammen. Men det gik godt nok. Første gang i hvert fald, da vi lavede en prøveudsendelse.

Ingen forbandelser

Og det kommer da heller ikke til at handle om beskyldninger om løgn og landsforræderi i radioen, lover Morten Messerschmidt.

Annonce:

- Så jeg skal moderere mig lidt omkring det med landsforræder – og det er jeg sikker på, at Jens også er indstillet på at komme videre med. Ellers havde han vel ikke sagt ja til at være med, siger han.

- En gang imellem ryger der jo en finke af panden – men det er nu gået begge veje, så det tror jeg, at vi er i stand til at lægge bag os. Jeg tror ikke, at lytterne kommer til at høre, at vi kaster injurier og forbandelser efter hinanden, lover DF’eren.

Klar med anti-luftskyts

Han er ikke bange for, at Jens Rohde, der var kendt som ’det løsgående missil’, da han var politisk ordfører for Venstre.

- Så bare vent til du ser mit anti-luftskyts, siger Messerschmidt.

Omvendt regner Jens Rohde ikke med, at det er slut med at høre på spydigheder fra EU-skeptikeren.

- Det er fint – det gør han sikkert. Ellers bliver jeg skuffet, siger Rohde.

Hvis du vil høre, hvordan det spænder af, kan du lytte til 'Europa i Flammer' klokken 16.05 i morgen.

(Arkivfotos indsat i artiklen: Astrid Dalum & Thomas Sjørup)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Vi synes, Lars Løkke mangler skam i livet
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: