Thorning advarede mod at sælge til finans-spekulanter

Helles kovendning i Dong-sag: Før hun blev statsminister, afviste Helle Thorning at sælge stats-virksomheder til finans- og skattespekulanter som Goldman Sachs

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Hvis Helle Thorning-Schmidt føler sig en smule rundtosset i disse dage, er det ikke så underligt.

Som statsminister bakker hun 100 procent op om salget af Dong-aktier til finans-, skattely- og klyngebombe-spekulanterne fra Goldman Sachs.

Thorning: Kritikere mangler kendskab til Dong-salg

Men da hun var oppositions-leder, advarede Thorning i skarpe vendinger mod udsalg af statens virksomheder til kapitalfonde og andre kreative finansforetagender som netop Goldman Sachs.

I bogen ’Den første’ fra 2007 kritiserer Thorning således salget af TDC – og gjorde sig meget klare tanker om, hvem staten fremover burde sælge skatteborgernes aktiver til.

Spindoktor førte pennen
’Den første’ er skrevet af Helle Thornings nuværende spindoktor Noa Redington – og i den 313 sider lange bog langer hun hårdt ud efter finans-selskaber som Goldman Sachs.

- Den globale finanselite har mistet kontakten til og ansvaret for de samfund, de er en del af, udtaler Thorning i bogen.

Hun fastslår samtidig, at ’Socialdemokraterne i en periode ikke har stillet tilstrækkelige krav til liberaliseringen af de statslige virksomheder i den globale økonomi.'

- Partiet skal fremover være langt mere skeptisk inden fællesskabets værdier sættes til salg ... Socialdemokraterne skal også være mere kontant i sin kritik af den grådighed, der kendetegner finanseliten og dens forsøg på at unddrage sig beskatning, lovede hun.

Bindegalt at sælge DONG til 'vampyrblæksprutten'

Snød EU
Netop Goldman Sachs regnes af mange eksperter for selve symbolet på den 'grådige finanselite', som Thorning advarede i mod i sin bog - og derfor undrer statsministerens kovending Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

- Regeringen er jo helt rundtosset. Salget af Dong til Goldman Sachs er helt i modstrid med, hvad statsministeren tidligere har sagt. Det er i stærkt modstrid med regeringens politik i almindelighed, fx at man bekæmper skattely. Og nu indgår staten en aftale med et selskab, som er placeret i ikke mindre end tre forskellige skattely. Det er helt absurd, siger Frank Aaen.

Goldman Sachs havde et stort medansvar for den internationale finanskrise og sammenbruddet på det amerikanske boligmarked. Selskabet har økonomiske interesser i fremstilling af klyngebomber (Danmark har skrevet under på klyngevåbenkonventionen, som forbyder disse våben) og sender systematisk udbytter i skattely.

Det var også Goldman Sachs, der hjalp Grækenland med at skjule landets katastrofale gæld for EU med metoder, der siden er blevet kaldt finansielle masseødelæggelsesvåben.

Goldman Sachs: Kapitalismens rockstjerner

Tænker kun på sig selv

Alt i alt er det svært at få øje på finans-gigantens samfundsansvar, som Thorning ellers lagde så meget vægt på, da hun i 2007 udtalte sig om fremtidige salg af statslige virksomheder.

- Goldman Sachs tænker kun på sig selv, derfor er det en meget besynderlig partner i Dong. Der er jo ingen grund til at mene, at finanseliten er blevet mere fornuftige, end dengang hun skrev den bog, vurderer Frank Aaen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Helle Thorning via hendes spindoktor og pennefører Noa Redington.

Han henviser til Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke, som dog ikke har medvirket i bogen 'Den Første'.

Tænketank: Regeringen blåstempler skattespekulation

.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby