Skal den danske stat sælge Dong-aktier til Goldman Sachs?
Det spørgsmål har grebet om sig i SF-lejren, hvor der nu både bliver spurgt, om partiet skal trække sig fra regeringen, og om man skal gå grædende rundt på Christiansborg, hvis man gerne vil i rampelyset.
SF-ordfører: Alle kommer til at stemme for Dong-aftaleBegge spørgsmål er stillet af Folketingsmedlemmet Karsten Hønge, som ikke havde været på Borgen som afløser for Anne Baastrup i mange timer, inden han meldte ud, at SF bør trække sig som regeringsparti på grund af Dong-sagen.
Han fik tirsdag aften svar fra partiets politiske ordfører Lisbeth Bech Poulsen, som er fortaler for både et aktiesalg og at blive i regeringen.
- Nogle mennesker vil sige forskellige ting for at komme i rampelyset. Det vil jeg lade stå for hans egen regning, siger hun til TV2.
Corydon: SF går selvfølgelig ind for regeringens politikDet får dog ikke den nye dreng i klassen til at rette ind. I stedet kom han tirsdag aften med et hånligt modangreb.
- Hvis jeg ønskede medieopmærksomhed, så skulle jeg måske gå grædende rundt på Christiansborg, sagde Karsten Hønge til TV2.
Bemærkningen var en hentydning til netop Bech Poulsen, som forrige sommer truede med at stemme nej til skattereformen - lige indtil hun blev kaldt gruppemøde, hvor der blev talt med så store bogstaver til den unge politiker, at hun forlod gruppeværelset med både en nyt syn til reformen og et par salte tårer ned ad kinderne.