Tusindvis demonstrerede mod Dong-salg

Regeringens planlagte Dong-salg fik 2500 danskere til at møde op foran Christiansborg

2500 personer var mødt op for at demonstrere mod salget af Dong-aktier (Foto: Henning Hjorth)
2500 personer var mødt op for at demonstrere mod salget af Dong-aktier (Foto: Henning Hjorth)

2.500 personer var i dag mødt op for at demonstrere imod Dong-salget til Goldman Sachs. Og på trods af, at både ben, fingre og kæber rystede i den isnende kulde på Christiansborg Slotsplads, formåede de mange mennesker alligevel at overdøve de klaprende lemmer.

- Jeg er her, fordi der efterhånden skal gøres noget ved alle de rævestreger, som den her regering har udsat os for. Det kan ikke passe, at de skal kunne blive ved med at føre en så dubiøs politik, mens vi bare skal se på, siger Ilse Haugaard, som har mødt op på Slotspladsen.

Se også: Dong-salg: Staten giver Goldman Sachs milliardforsikring

På plakater og bannere stod der med store bogstaver: 'Her regerer Goldman Sachs', 'Bjarne kan du høre os?' og 'Stop landsforræderiet'.

Jeg skal se mig selv i øjnene
Små børn i flyverdragter, kvinder i pelse, mænd i termojakker og unge i hættetrøjer.

Alle typer var mødt op, selv om mange af de fremmødte alligevel sætter spørgsmålstegn ved, om en demonstration kan rykke politikerne.

- Det her handler om, at jeg skal kunne se mig selv i øjnene. Så for mig selv gør jeg en forskel ved at være her, siger Lotte Lasse, der til dagligt arbejder som billedkunstner.



- Vi er her, fordi det ikke kan passe, at vi har en så dobbeltmoralsk regering, der udfører deres politik på et uetisk grundlag. Som fx med salget af Dong, siger billedkunstneren til Ekstra Bladet.

Se også: Alle imod Annette: 'Det er en katastrofe'

Og hun bakkes op af 30-årige Kasper Hertz.

- Det er hul i hovedet, at regeringen vil sælge Dong til et stort firma, som var medvirkende til, at vi fik en finanskrise. Det er ligesom om, at politikerne ikke tænker sig om og kigger på, hvilke konsekvenser sådan noget kan have.

- Hvis vi ser på de mange andre demonstrationer, der har været her, så tror jeg ikke, den her kommer til at ændre noget, men derfor skal vi alligevel vise, at vi har en holdning til det demokrati, som vi lever i, siger Kasper Hertz.

Politiker overfaldet
Frank Aaen fra Enhedslisten og Uffe Elbæk fra Alternativet var blandt talerne på Slotspladsen, men derudover havde flere andre politikerne også valgt at møde op blandt de mange mennesker.

Heriblandt formanden for De Konservative i København, Rasmus Jarlov, som blev overfaldet på pladsen. Han var der for at vise, at han er for et salg af Dong-aktierne.

- Jeg bliver skubbet hårdt og slået flere gange i hovedet og får forsøgt smadret min telefon, da jeg filmer dem for at få dokumentation.

Se også: Holger K. erkender: Et spørgsmål om regeringen Holger K. erkender: Et spørgsmål om regeringen

- Vi ender ude på cykelstien i kamp om telefonen. De forsøger at trampe på den, så jeg måtte kaste mig over den. På vejen er det, jeg får slagene, siger Rasmus Jarlov til Ritzau og understreger, at han ikke er kommet til skade.

Politiet var også mødt talstærkt op, og Ekstra Bladets udsendte kunne tælle mindst fem store politibiler.

- Der var nogle personer fra højrefløjen, som meldte sin ankomst til pladsen, og det var der nogle autonome typer fra hoveddemonstrationen på Slotspladsen, som ikke ville have.

- Politiet gik derfor ind og forhindrede et udfald, og vores stave blev trukket. Vi anholdte to personer, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Jens Kristiansen, til Ekstra Bladet.

Derudover melder politiet om en fredelig demonstration.

- Vi havde mandskab til stede, som kunne tage sig af det, hvis der skulle opstå uroligheder, men det har jo nærmest ikke været aktuelt, siger vagtchefen.

1 af 4 Lotte Lassen tog til demonstration for at kunne se sig selv i øjnene i morgen (Foto: Henning Hjorth)
2 af 4 Kasper Hertz kan ikke forstå, at regeringen vil sælge til et firma, som var med til at skabe finanskrisen (Foto: Henning Hjorth)
3 af 4 Ilse Haugaard arbejder til dagligt som oversætter og forfatter, men havde i dag taget sig tid til at demonstrere mod Dong-salget (Foto: Henning Hjorth)
4 af 4 2500 personer var mødt op for at demonstrere mod salget af Dong-aktier (Foto: Henning Hjorth)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere