Vilhelmsen trækker sig - SF ude af regeringen

Vilhelmsen er færdig som SF-formand efter dramaet om Dong-aktier

Se interview med Annette Vilhelmsen herover artiklen

---------------------------------------------------------------------------

Annette Vilhelmsen trækker sig som formand for SF, og samtidig står det klart, at partiet træder ud af SRSF-regeringssamarbejdet, fordi flere medlemmer har truet med at stemme blankt til et beslutningsforslag fra EL om at udskyde salget af Dong-aktier. Det oplyste hun torsdag på et pressemøde.

Dermed er SF et parti i total nedsmeltning. Og problemerne stod i lys lue, allerede efter et blodigt krisemøde på seks timer endte dramatisk i nat.

Her trak centrale Annette Vilhelmsen-støtter sig fra posterne eller varslede, at de ville blive væk, når der skal stemmes om, hvorvidt salget af dele af Dong til Goldman Sachs skal udskydes. Både finans- og politisk ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, samt gruppeformand Karina Lorentzen har trukket sig fra deres poster. Özlem Cekic har varslet, at hun bliver væk fra afstemningen. Og Vilhelmsens højrehånd fra formandsvalget, næstformand Peter Westermann er også gået i protest.



 


0 kommentarer
Vis kommentarer