Få overblikket over, hvem Goldman Sachs egentlig er i tv-klippet herover
Et flertal i Folketingets Finansudvalg har sagt ja til at sælge en del af Dong Energy til Goldman Sachs.
Det bekræfter S-medlem af finansudvalget Thomas Jensen.
Den omstridte investeringsgigant overtager 19 procent af Dong Energy for omkring otte milliarder kroner.
Det står klart, efter et møde i finansudvalget torsdag eftermiddag.
Vilhelmsen forsøgte at få timeout i Dong-salgFakta: Dong-ballade - få overblik over SF's dramatiske døgn
Her stemte SF, der tidligere torsdag trådte ud af regeringssamarbejdet, 'fuldtonet ja', lød det fra SF's nye finansordfører Steen Gade, kort før han gik ind til mødet.
- Det har været helt underprioriteret, at det her handler om at sikre en statsejet virksomheds fremtid. En virksomhed, der er trængt økonomisk, hvor vi skaffer kapital, lød det fra Steen Gade.
- Som socialist er man grundlæggende interesseret i, at en statsejet virksomhed kommer på fode, tilføjede han.
Det er dog ikke alle i SF, der deler den holdning. Blåstemplingen gjorde flere folketingsmedlemmer så rasende, at de trak sig i protest - heriblandt politisk ordfører Lisbeth Bech Poulsen.
Hun var også - frem til i dag - finansordfører for partiet, men kunne altså ikke få sig selv til at sætte en underskrift på aftalen om et Dong-salg. Derfor blev hun i hast erstattet af Steen Gade.
Thorning afviser: Jeg har ikke truet SF'erneCorydon afviser ansvar for SF's nedsmeltning
Ud over SF støttede også regeringspartierne Socialdemokraterne og De Radikale aftalen sammen med Venstre og De Konservative.
Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, må til gengæld skuffet erkende, at Dong-slaget er tabt.
- Det var åbenbart meget vigtigt for flertallet herinde at få afsluttet sagen, konkluderer Frank Aaen.
Også Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ærgrer sig. Dansk Folkeparti sagde oprindeligt ja til salget, men vendte senere rundt på en tallerken og forsøgte at stoppe det:
- Jeg synes, det er trist. Man giver Goldman Sachs for gunstige vilkår med blandt andet en række vetorettigheder. Og så bryder man med en tradition om, at Folketingets Finansudvalg får svar på alle spørgsmål, inden man træffer beslutninger, siger Kristian Thulesen Dahl.
Kronologi: Forløbet omkring Dong-salgetSF-kendere: SF var nødt til at forlade regeringen
Ekstra Bladet har lavet et overblik over fordele og ulemper ved salget - se dem her:
Fordele ved at sælge 19 procent til investeringsbanken Goldman Sachs:
- DONG har brug for penge. Hvis ikke DONG får nye penge i kassen, vil det koste omkring 500 mio. kr. årligt i stigende renter, da de store rating-bureauer vil sænke deres vurdering af DONG’s kreditværdighed.
- Fra politisk hold er der et bredt ønsket om at få DONG privatiseret via en børsnotering. Med Goldman Sachs, ATP og PFA i ryggen vil der blive arbejdet målrettet mod netop det.
- Goldman Sachs er trods sit blakkede ry en af verdens største investeringsbanker og med dem i ryggen, vil DONG få adgang til en massiv finansiel muskel, der har et nagelfast mål om at investere i alternativ energi.
Ulemper ved at sælge 19 procent af DONG til Goldman Sachs:
- Goldman Sachs får med købet af DONG-aktierne en række særrettigheder. De kan blokere en fyringen af DONG-direktør Henrik Poulsen, og de kan til hver en tid aflevere aktierne tilbage endda en pæn gevinst.
- Goldman Sachs har tænkt sig at placere deres DONG-aktier i Luxembourg og anvende et snedigt spind af selskaber i Delaware og på Cayman Island. Netop en konstruktion, som den danske stat gennem årevis har bekæmpet blandt andet i EU-regi.
- Goldman Sachs er en af verdens mest omstridte banker, og de har gennem årene haft talrige sager på halsen, blandt andet som følge af finanskrisen.