Astrid Krag skifter til Socialdemokratiet

Afgående sundhedsminister Astrid Krag skifter SF ud med Socialdemokraterne

SF'eren Astrid Krag tager nu konsekvensen af opgøret i SF og skifter partiet ud med Socialdemokraterne

Det erfarer Ekstra Bladet fra flere kilder, og det bliver nu bekræftet på Facebook af Astrid Krag selv.

'Jeg har i dag søgt om optagelse i den socialdemokratiske folketingsgruppe. De seneste begivenheder har gjort det klart, at Socialdemokraterne nu er det parti, der bedst favner mine politiske holdninger', skriver Astrid Krag.

Astrid Krags beslutning kommer efter et yderst dramatisk døgn i SF. Efter et dramatisk krisemøde onsdag aften valgte partiet her til morgen at gå ud af regering. Desuden besluttede Annette Vilhelmsen at gå af som formand.

Se også: Vilhelmsen: Min afgang bliver ny start for SF



Se også: VIlhelmsen trækker sig - SF ude: Slut Færdig

Vilhelmsen takkede
Annette Vilhelmsen takkede ellers på sit pressemøde torsdag formiddag Astrid Krag for en loyal indsats.

På det tidspunkt vidste hun altså endnu ikke, at Astrid Krag få timer senere ville ringe hende op og fortælle, at nu skifter hun til Socialdemokraterne.

Astrid Krag dannede i sin tid makkerpar med Socialdemokraternes nuværende finansordfører Jesper Petersen, da de delte formandeposten i SF's Ungdom.

De fulgtes også ad, da de begge kom i Folketinget, hvor Astrid Krag blev minister, mens han blev politisk ordfører.

Nu skal de igen være partifæller, og hos Socialdemokraterne kommer de i selskab med deres tidligere venner Thor Möger Pedersen, Nanna Westerby, Mathias Tesfaye og Emilie Turunen.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen