Christian Friis Bach bliver gruppeformand

Den tidligere udviklingsminister får posten som gruppeformand få måneder efter at have forladt ministeriet

De Radikales tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach er mandag efter regeringsrokaden blevet valgt som ny gruppeformand for partiet i Folketinget.

Han efterfølger Sofie Carsten Nielsen, der netop er blevet udnævnt til ny forsknings-, innovations og uddannelsesminister.

Christian Friis Bach valgte 21. november sidste år at trække sig fra posten som udviklingsminister som en konsekvens af sin rolle i den såkaldte GGGI-sag.

De Radikale oplyser i en pressemeddelelse, at Camilla Hersom fortsætter som næstformand i partiet.

Samtidig udnævnes Andreas Steenberg også som næstformand og indtræder dermed i gruppeledelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer