Fejlagtige ejendomsvurderinger: Möger var også advaret

Den tidligere SF-skatteminister har også ansvar i sagen om de fejlagtige ejendomsvurderinger

Tidligere skatteminister Thor Möger svigtede også i sagen om de kritisable ejendomsvurderinger. (Arkivfoto: Jens Dresling/POLFOTO).
Tidligere skatteminister Thor Möger svigtede også i sagen om de kritisable ejendomsvurderinger. (Arkivfoto: Jens Dresling/POLFOTO).

Han er godt nok rendt af pladsen for halvandet år siden. Men Thor Möger kan alligevel ikke løbe fra ansvaret for de alvorlige problemer med ejendomsvurderingerne i Skatteministeriet.

Thor Möger stoppede som SF-skatteminister i oktober 2012, men allerede i august samme år fik han en ministerforelæggelse fra embedsmændene, hvor alarmklokkerne bimlede for fuld styrke.

Se også: V-kronprins i nye problemer i skattesag V-kronprins i nye problemer i skattesag

De eksisterende ejendomsvurderinger er 'på mange måder forældet', og der er 'i høj grad plads til forbedringer', står der således sort på hvidt i de papirer, som Thor Möger fik stukket i hånden.

Det fremgår af en aktindsigt, Ekstra Bladet har fået i sagen.

Gebyret på 400 kroner er en del af en større omlægning i Skat, der skal sikre en årlig besparelse på 20 millioner kroner. (Foto: Colourbox) Erhvervsnyheder Politikernes svar på møgsager i Skat: Betal 400 kroner for at klage

Alvoren bliver desuden understreget af, at vurderingerne af ejendomme bygger på 'et ikke ubetydeligt element af gætteri'.

Det bliver indstillet til ministeren, at regeringen skal sætte et udvalg i gang med at finde bedre vurderingsmuligheder, så vurderingsloven kunne blive ændret netop i disse måneder. Det fremgår endda af ministerforelæggelsen, at Skatteministeriet orienterede høringspart Advokatrådet om, at regeringen vil sætte et sådan initiativ i gang.

Se også: Ville droppe klageadgang...men Skatte-Jonas trækker i land

Men det skete altså ikke.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Thor Möger Pedersen til denne artikel, men han er indtil nu ikke vendt tilbage. Vi opdaterer naturligvis artiklen, hvis det sker.



Se de afslørende dokumenter by ekstrabladetdk

<br /><br />
0 kommentarer
Vis kommentarer