Faderhuset siger farvel

Menigheden Faderhuset trækker stikket, fordi Ruth Evensen og kirkens øvrige medlemmer føler sig forfulgt

Faderhuset trækker stikket på grund af det, frikirken beskriver som en omfattende hetz (Foto: Det Frie Lolland)
Faderhuset trækker stikket på grund af det, frikirken beskriver som en omfattende hetz (Foto: Det Frie Lolland)

En af Lollands mest kontroversielle evangeliske frikirke, Menigheden Faderhuset, har besluttet at nedlægge sig selv.

Det oplyser Faderhuset i en pressemeddelelse, ligesom en kandidat for partiet Det Frie Lolland, der har tætte forbindelser til Faderhuset, bekræfter over for DR P4, at det er slut.



Faderhuset har gjort sig bemærket i medierne adskillige gange de senere år. Blandt andet i forbindelse med de uroligheder, der opstod, da Faderhuset købte det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69 i København.

- Nedlæggelsen sker som følge af den seneste tids intensive, racistiske hadekampagne, som er sat i værk i forbindelse med, at Ruth Evensen (medstifter af Faderhuset, red.) stillede op med lokallisten Det Frie Lolland til kommunalvalget sammen med ni andre kandidater tilhørende menigheden Faderhuset, hedder det i pressemeddelelsen.

Se også: Beskidt valgkamp: Ruth Evensen angriber kritisk præst

Føler sig forfulgt
I pressemeddelelsen fremlægger Faderhuset flere eksempler på, hvordan menigheden føler sig forfulgt af pressen og andre. Og det er ikke med Faderhusets gode vilje, at man drejer nøglen om.

- For at opnå fred og for bedre at beskytte menighedens medlemmer mod overgreb er det besluttet at nedlægge Faderhuset, hvorefter alle menighedsaktiviteter afsluttes.

Dansk politik - 6. sep. 2012 - kl. 11:28 TV: Hør Ruth Evensen synge sit partiprogram

- Det er med stor beklagelse, at vi tager denne beslutning om at lukke en velfungerende, fredelig og vellidt menighed, idet det således er blevet konstateret, at diskrimination og strukturel racisme får lov til at udspille sig for åbent tæppe i Danmark med god opbakning fra samfundets etablerede meningsdannere, hedder det i pressemeddelelsen.

Faderhusets medstifter, Ruth Evensen, stillede op til kommunalvalget for partiet Det Frie Lolland. Partiet fik 319 stemmer, 199 havde stemt personligt på Ruth Evensen.

Fortryder intet
Ruth Evensen fortæller til nyhedsbureauet Ritzau, at lukningen af Faderhuset også sker på grund af sikkerhedsmæssige hensyn.

- Vi har været nogle mennesker, som har passet vores arbejde og tilladt os at have en menighed, som vi var rigtig glade for. Men det har ikke været accepteret.

- Det har været legalt at hade Ruth og Faderhuset i så mange år. Og vi synes ikke, at vi vil risikere liv og lemmer længere. Det er en skammens dag for demokratiet, siger Ruth Evensen til Ritzau.

Og selvom Faderhusets køb af den omstridte ejendom på Jagtvej 69 har medført en del hovedpiner og en masse negativ opmærksomhed, afviser Ruth Evensen, at hun fortryder købet.

- Nej, det gør jeg bestemt ikke. Vi købte et hus, der var til salg. Og vi havde stort set hele landets befolkning med os i, at man må forsvare ejendomsretten.

- Havde vi ikke købt det, så havde vi ikke fået så voldsom indflydelse, som vi fik. Der er tusinder, der har fulgt os - og hver eneste gang folk kommer herned, så ved de, at alt, der er skrevet om os, er løgn, siger hun.

I pressemeddelelsen hedder det, at Knut Evensen, der stiftede Faderhuset med Ruth Evensen i 1990, er blevet opsagt fra sin stilling som præst med virkning fra 31.12.2013.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere