Fra børnecheck til begravelseshjælp. Fra vugge til grav.
EU-borgeres muligheder for at hæve sociale ydelser i Danmark strækker sig over hele livet.
Listen over danske ydelser, som EU-borgere fra Belgien til Bulgarien har ret til, er nemlig alenlang.
En måneds danske dagpenge i Bulgarien: 49.000 kr.Et udvalg under Beskæftigelsesministeriet har tidligere lavet en opgørelse over samtlige danske velfærdsydelser. 123 af slagsen står der på listen –hver og en har borgere fra andre EU-lande mulighed for at hæve i Danmark.
Det bekræfter Jon Kvist, professor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC, over for Ekstra Bladet.
Udviklingen fortsætter
Han forklarer, at det er flere af EU’s retningslinjer, der giver unionens borgere adgang til de mange danske velfærdsydelser.
Og professoren forudser, at udviklingen blot vil fortsætte i én retning, hvis der ikke gribes ind fra politikernes side:
– Vi kan forvente, at EU-Domstolen –medmindre man ændrer på lovgivningen –vil blive ved med at udvide de ydelser og persongrupper, der hører ind under forordningerne om vandrende arbejdstagere, opholdsdirektivet eller en tredje forordning, der handler om menneskerettigheder, man har, når man arbejder i et andet land i EU, siger Jon Kvist med henvisning til de specifikke EU-regler, der giver afgang til de danske velfærdsydelser.
Danske dagpenge er guld på gaden