Helle laver kovending i børnecheck-sagen

Det nye forslag til børnecheck-sagen kommer på et tidspunkt, hvor forhandlingerne er tæt på hårdknude

Statsministeren fortalte i tirsdag i sin spørgetime i Folketingssalen, at regeringen var klar med et nyt forslag til børnechecken (Foto: Jens Dresling)
Statsministeren fortalte i tirsdag i sin spørgetime i Folketingssalen, at regeringen var klar med et nyt forslag til børnechecken (Foto: Jens Dresling)

I lyset af elendige meningsmålinger og åben kritik fra sine partifæller har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i 11. time lavet noget af en kovending i sagen om børnechecks til EU-borgere.

Thorning er således gået med til at se nærmere på en såkaldt indeksering af børnechecken, så den enkelte EU-borger får et beløb reguleret efter prisniveauet i hjemlandet.



Vel at mærke har både Helle Thorning, skatteminister Morten Østergaard (R) samt regeringens egne jurister tidligere afvist det samme forslag som værende i strid med EU-retten.

Presset til det yderste
Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell er langtfra imponeret over Thornings træk:

- Hun havde en ingen plan. Hun tilbyder oppositionen at undersøge en sag, som regeringen selv mener er ulovlig. Det er meget defensivt. Jeg kan ikke se nogen umiddelbar løsning på noget som helst – andet at tingene går videre, som de er nu, siger Engell og opsummerer:

Helle Thorning er gået med til at se nærmere på en såkaldt indeksering af børnechecken. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik Så desperat er Helle

- Elendige meningsmålinger, kritiske gruppemøder, borgmestre, der er dødtrætte af linjen. Det er en Helle Thorning, som virkelig er presset til det yderste.

Thornings forslag kommer på et tidspunkt, hvor forhandlingerne med Venstre og Konservative om en løsning på børnecheck-problemet nærmest er gået i hårdknude.

0 kommentarer
Vis kommentarer