Kontanthjælps-Rikke har fået job: Nu er far flyttet hjem igen

Rikke Greve nåede at blive ramt af regeringens nye kontanthjælpsreform om gensidig forsørgerpligt. Derfor måtte faren flytte hjemmefra, da de ikke kunne klare det økonomisk. Men nu har Rikke Greve fået arbejde

Rikke Greve og kæresten Peter fra Randers, sammen med børnene Amalie og Christian. Peter måtte flytte fra familien pga. gensidig forsørgerpligt. Nu er han hjemme igen. (Foto: Ernst Van Norde)
Rikke Greve og kæresten Peter fra Randers, sammen med børnene Amalie og Christian. Peter måtte flytte fra familien pga. gensidig forsørgerpligt. Nu er han hjemme igen. (Foto: Ernst Van Norde)
Følg Politik

Glæden er ikke til at tage fejl af i det lille hjem i Randers, hvor Rikke Greve og Peter Carlsen endelig er flyttet sammen igen efter flere måneder.

- Ja, ja. Det gjorde vi her 1. april. Der gik det hele igennem, og alle papirerne var på plads igen. Det er skønt. Det er fantastisk og befriende, og... Ja, det er dejligt, siger Rikke Greve.

Kontanthjælpsreform: Nu er far flyttet fra os

Ekstra Bladet talte med kæresteparret før nytår, hvor de stod i den situation, at de måtte flytte fra hinanden på grund af reglen om gensidig forsørgerpligt, som betyder, at den ene samlevende skal forsørge den anden, hvis vedkommende er i job, og den anden er på kontanthjælp.

Partier vil ændre på gensidig forsørgelsespligt

Det betød, at Rikke Greve blev efterladt som alenemor til to, fordi hun var på kontanthjælp, med Amalie på otte år fra et tidligere forhold, og lille Christian på tre, som hun har sammen med kæresten Peter Carlsen.

Men i mellemtiden har Rikke Greve fået job som handicaphjælper i Randers Kommune, og derfor er Peter nu flyttet hjem igen.

Men hvad tænker du så om kontanthjælpsreformen? Det har måske været meget godt, nu du er kommet i job?

- Nej, der konstaterer jeg en gang til, at jeg tror ikke på, at den her reform har en dyt med, at jeg har fået det job her, at gøre. Det har den ikke. Det tror jeg simpelthen ikke på, siger Rikke Greve.

Men blev du ikke tvunget til at finde det her job, netop på grund af jeres situation?

- Nej, jeg var jo tvunget til at finde et job i det hele taget, fordi jeg ville gerne have et job. Og jeg har jo søgt job de sidste to år, så det at det bare faldt nu, det har ingenting med reformen at gøre, det handler jo om at finde den rette medarbejder til den rette stilling.

Så du mener bare, det er et tilfælde, at du har fundet det nu. Det er ikke fordi du har søgt mere eller mindre?

- Nej, jeg har ikke ændret på mine søgekriterier. For to år siden søgte jeg også sådan nogle stillinger her, siger Rikke Greve.

- På det tidspunkt var der ikke nogle, der passede til min erfaring. Så det har ikke på nogen måder noget med reformen at gøre.

Så du har ikke så meget positivt at sige om den reform?

Overhovedet ikke. Jeg synes den skulle lukkes ned lige med det samme, lyder det fra Rikke Greve.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind