TV: Her kysser frustreret Anders Samuelsen journalist væk

Hvis man ikke kan slå dem, må man elske dem ihjel - se selv her hvordan Liberal Alliance bruger det motto til at 'elske' Ekstra Bladet langt væk

Kys og kram gav ingen svar på, hvor mange penge Saxo Bank har givet Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. (Foto: Thomas Sjørup)
Kys og kram gav ingen svar på, hvor mange penge Saxo Bank har givet Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. (Foto: Thomas Sjørup)

MERE TV: Hallo Villy - vil du af med 24-års-reglen?

Partileder Anders Samuelsen, Liberal Alliance, har hidtil hemmeligholdt hvor mange millioner kroner partiet har fået af deres altdominerende sponsor Saxo Bank.

Alle kendere af dansk politik er enige om, at Saxo Bank samlet har ydet LA et meget stort, men altså ukendt millionbeløb.

LA har over de seneste måneder indrykket langt over 100 helsides annoncer i landsdækkende dagblade. Alene disse annoncer har ˆ indtil nu og ifølge fagfolk ˆ kostet LA omkring tre millioner kroner.

Partiet har formentlig - indtil nu - brugt andre to-tre millioner kroner på banner-annoncer på nettet, radioreklamer og outdoor-reklamer. Hertil kommer så alle de annoncer, som LA køber sig til i resten af valgkampen på diverse platforme.

Anders: Se årsregnskabet
Ekstra Bladet opsøgte mandag Anders Samuelsen på et vælgermøde på Nærum Gymnasium i Rudersdal Kommune i det nordsjællandske ˆ for at få ham til at droppe hemmelighedskræmmeriet omkring Saxo Bank:

- Hvor mange millioner har Liberal Alliance indtil nu fået af Saxo Bank? Vælgerne har krav på at få det at vide...

- Det vil du kunne se i vores kommende årsregnskab.

MERE TV: Hun elsker betalingsringen - men Helle er for fin til bussen

- Vi skal vide det her før valget. Saxo Bank yder det største bidrag noget privat firma har ydet et dansk parti igennem historien. Hvor mange millioner er det, Anders Samuelsen?

- ...........

- Det er et demokratisk problem, det her. Er det mere end 15 millioner kroner?

- Overhovedet ikke.

- Er det 10 millioner kroner?

Anders Samuelsen svarer ikke. Han er nået frem til panelbordet i gymnasiet og sætter sig. Samuelsen lader sig i stedet hylde af de åbenlyst mange politiske fans i salen.

SE OGSÅ: Vestager i bussen - Barfoed skal sidde længst fremme

Straks efter går vælgermødet i gang. Samuelsen er nemlig kommet som den sidste og for sent.

Megafonen kommer i brug
Da Ekstra Bladet står uden svar tager vi lidt inde i selve vælgermødet den medbragte megafon i brug.

- Nærum Gymnasium må undskylde, men Anders Samuelsen, du svarede ikke før. Derfor må vi bruge denne her: ˆ Hvor mange millioner har du fået af Saxo Bank? Vi vil gerne have et svar nu inden valget...

Anders Samuelsen svarer ikke. Arrangørerne påtaler derimod Ekstra Bladets brug af megafon. En time senere får vi dog i spørgetiden lov til at stille Samuelsen et 'lødigt' spørgsmål:

- Det kan ikke nytte at du vil holde million-støtten fra Saxo Bank hemmelig. Du kan ikke være hemmelighedskræmmeriet bekendt over for vælgerne. Så hvor mange millioner får du fra Saxo Bank?

- Reglerne er sådan, at man kan modtage støtte uden at oplyse beløbet. Hvis Saxo Bank gerne vil have beløbet frem, så vil jeg gerne fortælle det, siger Anders Samuelsen og svinger straks sagen rundt:

- Lad os lave en afstemning: Hvor mange synes det er tvingende nødvendigt, at vi fortæller hvor mange penge vi får fra Saxo Bank, fra Mærsk, fra Industriens Arbejdsgivere. Op med hånden.

Kun tre usikre elev-fingre eller deromkring - ud af måske 350 - ryger forsigtigt i vejret. Samuelsen triumferer og soler sig i gymnasialt bifald. Samuelsen er i den grad på hjemmebane, og regner med at Ekstra Bladet er sat på plads og stemt hjem.

Runde fire
Men straks vælgermødet slutter fortsætter vi, hvor vi slap:

- Hvor kommer millionerne til Jeres dyre annoncer fra, hvis ikke Saxo Bank?

- Vi får støtte fra Industriens Arbejdsgivere, Mærsk, vi får støtte fra rigtig mange.

- Lad nu vær med det dér. Mærsk og Industriens Arbejdsgivere giver Jer jo højst 100.-200.000 kroner. Hvor kommer millionerne fra?

- Jan, jeg elsker dig, lyder det nu en kende umotiveret fra Anders Samuelsen. Han understreger det hele med et vådt kys på kinden.

Samuelsen gentager sin kærlighedserklæring endnu et par gange på vej ud af gymnasiet. Hver gang efterfulgt af våde kys - til tilskuernes lige dele undren og fryd.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time