Pia Kjærsgaard: Ekstreme muslimer er afskyelige

To ekstreme danske muslimer udtrykker deres beundring for Pia Kjærsgaard i Ekstra Bladet Tirsdag - men den anerkendelse vil DF-lederen ikke tage imod

Nej tak til opbakning fra ekstreme muslimer, lyder det fra Pia Kjærsgaard. (Polfoto)
Nej tak til opbakning fra ekstreme muslimer, lyder det fra Pia Kjærsgaard. (Polfoto)

Tirsdag morgen fik DF´s Pia Kjærsgaard en 'støtteerklæring' fra en noget uventet kant. To ekstremt troende muslimer på Nørrebro udtrykte i et interview med Ekstra Bladet beundring for Pia:

- Jeg elsker Pia Kjærsgaards ord. Hun siger demokrati og islam kan ikke gå hånd i hånd. Hun har ret. Hun har ret. DF har ret. Det er fuldstændig sådan, det skal forstås, lyder det energisk fra Adnan Avdic, der forleden mødte Ekstra Bladet sammen med sin muslimske ven og trosfælle Ali Salim.

DOKUMENTATION: Her er hele interviewet med de ekstreme muslimer

Pia Kjærsgaard kalder Adnan Avdic og Ali Salim for afskyelige, og mener deres håndsrækning er en provokation.   

- To salifister siger, at de har respekt for din politik, fordi de mener, at du har fattet pointet med, at islam og demokrati ikke kan gå hånd i hånd. Hvad er din kommentar til det?

- Det er jo bare en provokation. Enhver ved jo, at jeg tager meget stærkt afstand fra de her ekstreme grupper. Og jeg mener naturligvis, at folk, der har dansk statsborgerskab og kan stemme i Danmark, skal gå ned og stemme.

- En ekspert anslår, at der er 30.000, der ikke vil stemme. Nogle af dem får ikke lov, fordi der står vagter ved stemmeurnerne. Hvad skal vi gøre for at få dem tilbage på den demokratiske løbebane?

- Det er jo forfærdeligt og udemokratisk. Der er jo kun at rejse det her problem igen og igen. Og fortælle, hvor privilegeret de er at bo i et demokrati. Dem, der gerne vil havde det til at fungere, hører man desværre alt for lidt til. Men det er umådeligt svært. Jeg var selv ude for, at der var nogle søde indvandrerkvinder, der gerne ville fotograferes med mig, men de turde ikke. Det er helt absurd.

- Vil du give salifisterne ret i, at I har noget tilfælles i forhold til at demokrati og islam er uforenelige?

- Det er jo som jeg sagde en provokation. Jeg synes, de er afskyelige. De vil jo bare gerne have deres eget parallelsystem. Og det vender jeg mig stærkt i mod.

- Men de har vel en pointe, at I deler holdning i forhold til deres islam ikke er foreneligt med demokrati?

- Jo, jo, men det synes jeg da ikke, de skal prale af. Det er jo ikke den måde, jeg har omtalt det på. Jeg har sagt, at jeg afskyer det, og de er stolte af det.