Ny afsløring fra lækagebånd: TV 2 førte seerne bag lyset

Lod udenrigsminister Per Stig Møller anklage andre politikere for at være lækken, selv om tv-stationens ledelse godt vidste, det var forkert

TV 2 har fortsat ikke gjort noget for at rette fejlene efter interviewet med Per Stig Møller i 2007. Artiklen fra dengang ligger fortsat på tv-stationens hjemmeside. (Skærmdump fra TV2.dk)
TV 2 har fortsat ikke gjort noget for at rette fejlene efter interviewet med Per Stig Møller i 2007. Artiklen fra dengang ligger fortsat på tv-stationens hjemmeside. (Skærmdump fra TV2.dk)

Ekstra Bladet kan torsdag afsløre nye bider fra den hidtil hemmeligholdte båndoptagelse af en samtale mellem TV 2-journalisten Rasmus Tantholdt og Nils Giversen fra DR.

Her fortæller Rasmus Tantholdt, at TV 2-ledelsen og en anden kendt TV 2-journalist 27. april 2007 godt vidste, hvem lækken var.

Alligevel kunne man på TV 2/News blot to dage senere høre og se daværende udenrigsminister Per Stig Møller (C) spekulere i, at det nok var politikere fra nævnet, der havde sladret. Det skete i en live-udsendelse, hvor den konservative politiker tordnede løs mod nævnets medlemmer:

- Vi må overveje, hvis det her (at der lækkes oplysninger/red.) bliver ved, hvilke oplysninger vi vil give videre til Udenrigspolitisk Nævn, lød det fra politikeren.

Hvad seerne aldrig fik at vide var, at stationens ledelse kendte navnet på kilden til lækagen, som ikke er dem, Per Stig Møller mistænkte. Og den dag i dag ligger artiklen med de samme udtalelser uimodsagt på TV 2´s hjemmeside.

Nyhedsredaktør Michael Dyrby ønsker ikke at tale med Ekstra Bladet, men skriver i en mail, at han 'ikke er enig i avisens præmis'.

Læs hele historien i Ekstra Bladet tordag, hvor de nye lydbider også vil blive offentliggjort. Herunder kan du høre de ni lydbider, der allerede er kommet frem:

Tantholdt: Sådan begynder samtalen by Ekstra Bladet

***

Tantholdt: Sådan fik filminstruktør nys om kilden by Ekstra Bladet

***

Tantholdt: Jeg har selv afsløret hvem kilden var by Ekstra Bladet

***

Tantholdt: Sådan forsøger jeg at beskytte Jacob Winther by Ekstra Bladet

***

Tantholdt: Jeg løj over for Jacob Winther by Ekstra Bladet

***

Tantholdt: Det kan koste ham jobbet by Ekstra Bladet

***

Tantholdt: Jeg fik det aldrig dokumenteret by Ekstra Bladet

***

Tantholdt: Jeg er Jacob Winthers gidsel by Ekstra Bladet

***

Rasmus Tantholt: Gade ville vise handlekraft by Ekstra Bladet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen