Annonce:
Annonce:

Sundhedsminister laver pr for medicinalfirmaer

Astrid Krag (SF) lægger ansigt til reklameavis betalt af privathospitaler og pilleindustrien - hun skriver bare en politisk leder, siger ministerens pr-folk

På den ene side optræder klinikchef og fedmelæge Jens Fromholt Larsen som 'kilde' i en artikel, der siger kravene til fedmeoperationer er for skrappe. På den modsatte side kan man se samme læge reklamere...for fedmeoperationer. Læserne får dog intet at vide om lægens dobbeltrolle.
På den ene side optræder klinikchef og fedmelæge Jens Fromholt Larsen som 'kilde' i en artikel, der siger kravene til fedmeoperationer er for skrappe. På den modsatte side kan man se samme læge reklamere...for fedmeoperationer. Læserne får dog intet at vide om lægens dobbeltrolle.
Annonce:
Følg Politik

ER MINISTER-PR OK: Deltag i debatten i bunden af denne artikel

Medicinalfirmaerne tjener milliarder på, at vi danskere bliver dårligere til at passe på os selv. Og nu får industrien et kærkomment skub fra sundhedsminister Astrid Krag ( SF), der pryder både forsiden og side to i en reklameavis for diabetesprodukter, der kom på gaden i går.

SE LISTEN: De lavede også 'minister-reklame'

Ministeren har skrevet en ' leder' til avisen, der dog meget tydeligt er markeret som alt andet end en avis - det er nemlig et annoncetillæg. Ministerens leder er således flankeret af en stor helsidesannonce for blodsukker-målere til diabetespatienter.

LÆS OGSÅ: Wammen i kondom-reklame

Og det er ikke kun annoncerne, som medicinfirmaerne kan glæde sig over har fået fornem plads sammen med landets sundhedsminister.

Annonce:

Flere af artiklerne passer nemlig perfekt til de budskaber, der er i annoncerne, afslører en gennemgang, Ekstra Bladet har lavet.

Annoncør er også kilden
På side seks i avisen tordnes der for eksempel mod, at kriterierne for at få en fedmeoperation i Danmark er alt for strenge. Hovedkilden til ' artiklen' er klinikchef og fedmelæge Jens Fromholt Larsen, der i flotte vendinger roser fedmeoperationerne og kritiserer de strenge krav til, hvor fede patienterne må være før en operation.

MERE: Røde venner skælder ud på reklame-Krag

På side syv - lige over for artiklen - lokker en helsidesannonce fra Privathospitalet Mølholm i Vejle med overskriften: ' Overvejer du fedmeoperation?'. Og på billederne ser man netop Jens Fromholt Larsen, der er klinkchef samme sted.

Den oplysning skal man dog selv gætte sig til, da det hverken fremgår af artiklen eller annoncen, at lægen optræder både som annoncør og kilde.

UGENS TILBUD: Fødevareminister i Superbest

Annonce:

Et andet sted i reklameavisen, som sundhedsministeren er på forsiden af, behandles rejsningsproblemer.

Her beskrives ' tabletbehandling' som førstevalget for læger, der skal hjælpe patienter med det problem.

Og i samme ' avis' har medicinalgiganten Pfizer, der sælger rejsningspillen Viagra, så meget praktisk indrykket en annonce for netop sig selv.

'Hun skriver om politik'
Sundhedsminister Astrid Krag ønsker ikke at tale med Ekstra Bladet om sin nye tjans, da hun ifølge en af sine fire pressemedarbejdere er ' på juleferie'.

HAN MÅTTE IKKE: Kæmpe næse til Høegh

Den ansvarlige for ministerens deltagelse i reklameavisen kalder det dog 'noget pjat', at ministeren skulle deltage i et prstunt for medicinalfirmaerne: '

- Astrid Krag blev spurgt, om hun ville skrive en leder om regeringens politik til et tillæg om diabetes lavet i samarbejde mellem Diabetesforeningen og Berlingske', skriver pressemedarbejder Bo Elkjær i en mail til Ekstra Bladet.

- Der er ikke tale om en reklameavis for diabetesprodukter', konstaterer han videre om avisen, der indeholder over ti annoncer - og næsten lige så mange reklameartikler - for netop medicinalindustrien.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få Astrid Krag og hendes pressefolk til at svare på, om hun også fremover vil deltage i annoncetillæg for de firmaer, hun er sat i verden for at kontrollere.

Men vi har intet svar fået.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: