Her er Løkkes tre bilagssager

Fakta: Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har tre gange været i fokus sin brug af penge

(Foto: Tariq Mikkel Khan)
(Foto: Tariq Mikkel Khan)

Bilagssagerne:
- I 2008 kommer det frem, at Lars Løkke Rasmussen som amtsborgmester og senere indenrigs- og sundhedsminister har rod i sine bilag. Det viser sig, at skatteyderne har betalt for blandt andet cigaretter, private restaurantbesøg og hotelophold.

- Venstre og Lars Løkke ender med over flere omgange at tilbagebetale mere end 20.000 kroner - penge han for den største dels vedkommende uberettiget har ladet amtet eller ministeriet betale.

Se også: Løkkes kone og søn fik Mallorca-tur af Venstre

GGGI-sagen:
- Som formand for den grønne organisation Global Green Growth Institute (GGGI), der blandt andet støttes af danske bistandsmillioner, har Lars Løkke Rasmussen i 2012 brugt for omkring en million kroner til flyture på første klasse, luksushoteller og limousiner.

- Løkke får blandt andet betalt en tur til Rio de Janeiro sammen med sin datter. Han kalder det en 'misforståelse' og tilbagebetaler 27.000 kroner for datterens rejse.

Se også: Venstre i panik: Sender bilagsbrev til medlemmerne

Tøj- og rejsesagen:
- Venstre har betalt habitter, sko og underbukser til en værdi af 152.000 kroner fra december 2010 til september 2011 for Lars Løkke Rasmussen. Det skete i forbindelse med diverse repræsentative opgaver.

- I det omfang tøjet efterfølgende har været brugt privat, har Lars Løkke Rasmussen selv afholdt udgiften, skriver partisekretær Claus Richter til Ekstra Bladet.

- Bilag og et brev til Venstres medlemmer viser, at Lars Løkkes kone og yngste søn har fået betalt en ferierejse til Mallorca til 11.000 kroner halvanden uge efter Lars Løkke Rasmussen tabte folketingsvalget i 2011.

- I brevet til Venstres medlemmer fremgår det blandt andet, at partiet har betalt for rygerværelse på hoteller - også selvom de har været dyrere end standardværelser.

Foto: Tariq Mikkel Khan Tæt på Venstre købte flyrejse til Løkkes familie: Se bilagene her

0 kommentarer
Vis kommentarer