Løkke: Tøjet er betalt

Lars Løkke er tilfreds med et godt møde med forretningsudvalget i Venstre

Et enigt forretningsudvalg i Venstre har tirsdag aften erklæret, at de har fuld tillid til Lars Løkke som formand for partiet og som statsministerkandidat.

Og det vækker glæde hos Lars Løkke.

- Pressen har tegnet et billede af Venstre, som jeg ikke kan genkende. På den baggrund er jeg tilfreds med, at udvalget viser mig sin tillid, siger Løkke efter mødet.

Se også: TV: Forretningsudvalg redder Løkke

Han undviger dog at svare på spørgsmålet, om han har betalt skat af konens og sønnens rejse til Mallorca, som Venstre betalte.

- Jeg vil svare, som jeg har svaret så mange gange før. Jeg har betalt min skat.

- Men har du betalt skat af rejsen?

- Jeg har betalt den skat, jeg skal, siger en gentagende Lars Løkke.

Lars Løkke mener, at det er en privatsag, når samtalen kommer ind på, hvor mange penge der er brugt på tøj.

- Tøjet er betalt, siger formanden.

- Venstre har ikke betalt tøj til mig. Mit tøj tilhører mig, fordi jeg har købt det, siger Lars Løkke, inden han forlader mængden af journalister på Hotel Crowne Plaza.

0 kommentarer
Vis kommentarer