Måbende minkformand: Kendte intet til Venstre-støtte

Danske minkavlere har 2012 betalt over 20.000 kroner til Venstre, men formanden kender ikke til overførslen

Lars Løkke og Venster bliver nu ramt af nye afsløringer (Foto: Mik Eskestad)
Lars Løkke og Venster bliver nu ramt af nye afsløringer (Foto: Mik Eskestad)

Venstre modtog over 20.000 kroner fra Kopenhagen Fur i 2012, uden at det fremgår af partiets regnskab.

Ifølge Ekstra Bladets kilder er pengene fra landsbruget gået til at dække store dele af formand Lars Løkke Rasmussens ekstravagante tøjkøb til 152.000 kroner.

Pressechefen hos Kopenhagen Fur, Sander Jacobsen, har bekræftet, at et beløb på over 20.000 kroner - formentlig 70.000 kroner - er blevet sendt Venstres vej.

Men inden da var det en overrasket formand for Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, som Ekstra Bladet fangede på telefonen onsdag eftermiddag.

- Som jeg husker det, så har vi ikke givet noget til Venstre eller nogen andre partier, siger han.

Venstre har skjult partistøtte fra Kopenhagen Fur i deres 2012-regnskab. (Foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 28. maj. 2014 - kl. 17:34 Ny afsløring af Løkke og co: Venstre skjulte hemmelig sponsor

- Det er lidt specielt, at du ikke kender til den overførsel.

- Ja, men skulle vi have udbetalt noget til Venstre i 2012, så er det vel ganske som det skal være.

- Men hvad er årsagen til...

- Jeg skal ikke kommentere på årsagen til noget, jeg ikke ved, har fundet sted. Jeg har ikke sagt, at vi har overført noget til Venstre.

- Du siger, at du ikke kan huske det?

- Jeg mener ikke, at vi har overført beløb til Venstre på noget tidspunkt i de senere år.

- Men synes du generelt set, at det er i orden, at Pelsavlerforeningen bidrager til Venstres valgkamp?

- Det er ikke blot Venstre. Vi bidrager til forskellige partier, hvis det er det, vi vil. Det er der ikke noget forkert i.

- Ifølge vores informationer skulle pengene gå til Lars Løkkes meget omtalte tøj, som Lars Løkke har fået betalt. Og de her penge er den sponsor, som har været lidt oppe. Er det noget du kan nikke genkendende til?

- Det er på ingen måde tilfældet. Det er jeg fuldstændig overbevist om.

- Det er du helt overbevist om?

- Ja, det er jeg.

Tage Pedersen har siddet i formandsstolen siden marts 2011.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen