Derfor betalte Venstre Løkkes tøj: Jeg havde ikke råd

Usædvanlig åbenhjertig Løkke er mødt op til skæbnemøde

Det lå i luften, at Lars Løkke Rasmussen ville trække sig på gårsdagens hovedbestyrelsesmøde, men 'erfaringerne' viste sig altså ikke at holde stik. Her møder partiformanden pressen inden mødet og indrømmer, at han ikke havde råd til at købe jakkesæt selv, da han blev valgt som formand (Foto: Anders Ravn)

Lars Løkke Rasmussen forklarer nu, hvorfor Venstre betalte hans meget omtalte tøj for i alt 152.000 kroner.

- Der var et ønske om en markant oprustning af min garderobe - også udover et niveau, som jeg lige spontant havde råd til. Det er derfor, der er disponeret på den måde, som der er blevet, siger Lars Løkke til pressen, før han går ind til skæbnemødet i Venstres hovedbestyrelse her til aften.

- For at sige det helt åbent. Partiet har haft udlæg, fordi min privatøkonomi - og det kan man mene om, hvad man vil - ikke havde en robusthed til det, der skulle til, forklarer han.

Løkke taler med pressen i Odense tirsdag eftermiddag (Foto: Ole Frederiksen) Dansk politik LIVE: Kommentatorer slagter Løkke

Det var generelt en usædvanlig åben Lars Løkke, der troppede op til Odense Congress Center, hvor mødet afholdes.

Løkke forklarede således også, at han har en repræsentationskonto hos Venstre på 100.000 kroner årligt, og at han sidste år brugte 52.000 af kontokronerne.

Desuden sagde Løkke, at han oparbejdede sig en studiegæld, da han var ung. En gæld han lod forstå, at han ikke er stolt af.

Løkke: Snorlige regler
Trods åbenhjertigheden benægter Venstres formand dog stadig, at han skulle have gjort noget forkert i den verserende bilagssag, også kaldet 'tøjsagen'.

- Jeg føler ikke, jeg har gjort noget, der på nogen måde var kriminelt. Vi har jo ikke spekuleret i, at nogen bar en plasticpose med flere år gamle bilag over på Ekstra Bladet. Men vi har justeret de regler, så de i dag er snorlige. Så der disponeres inden for de rammer, der er vedtaget. Det betyder bl.a., at jeg har en repræsentationskonto på 100.000 kroner om året, og jeg tror, jeg sidste år brugte 52.000 af dem, sagde Løkke kort før han gik ind til det skæbnesvangre hovedbestyrelsesmøde.

- Men er det ikke dig, der indførte de regler, du nu tager afstand fra?

Ja, det var os selv, der vedtog de regler, vi nu har haft de sidste to år. Før det havde vi ikke nogen særligt sikre regler, andet end at vi disponerede inden for rammerne af et valgkampsbudget.

- Du har lige sagt, at da du blev formand, besluttede Venstre at ekvipere dig. Men de bilag, Ekstra Bladet har skrevet om, stammer jo fra halvandet år efter, da du var blevet statsminister.

Ja, men du kan sige, at i forbindelse med, at jeg bliver formand og statsminister og der lines op til, at vi skal i valgkamp, besluttes det, at jeg skal have et facelift. Og der kunne måske være brug for endnu mere facelift, siger Lars Løkke Rasmussen.

Medier: Han går af
Flere politiske kommentatorer erfarer, at Lars Løkke Rasmussen vil trække sig som formand i aften. Det gælder både Politikens Mette Østergaard og Jyllands-Postens politiske kommentator, Christine Cordsen.

Mette Østergaard erfarer således på baggrund af oplysninger 'fra en kilde tæt på Lars Løkke Rasmussen', at Løkke trækker sig i aften.

Vurderingen er den samme hos Jyllands-Posten, hvor Christine Cordsen skriver:

'Et sandsynligt scenarie er, at Lars Løkke Rasmussen vælger at trække sig efter hovedbestyrelsesmødet i aften. På det tidspunkt vil han formentlig kunne konkludere, at han har et flertal i hovedbestyrelsen med sig. Men samtidig vil det stå klart, at oprøret mod ham i partiet er så massivt, at det reelt vil være umuligt for ham at fortsætte som formand.'

Også Jydske-Vestkysten erfarer tirsdag eftermiddag, at Lars Løkke Rasmussen vil trække sig som formand for partiet fra 'en central placeret kilde', der siger til avisen, at Løkke har erkendt, at han må gå af.

Du kan se hele interviewet med Lars Løkke Rasmussen før hovedbestyrelsesmødet ved at klikke 'næste' over artiklen

Opdateres...

nada

0 kommentarer
Vis kommentarer