TV: Løkke overlever

Lars Løkke Rasmussen overlever maraton-møde med opbakning fra Venstres hovedbestyrelse

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen møder pressen efter Venstres maratonmøde i hovedbestyrelsen tirsdag aften og fortæller, de bliver på posterne som henholdsvis formand og næstformand i partiet (Foto: Anders Ravn)

Se udpluk fra pressemødet i nat, hvor Løkke meddelte, han fortsætter som formand i Venstre i klippene ovenfor

Lars Løkke Rasmussen er stadig Venstres formand. Det bekræfter flere kilder fra Venstres hovedbestyrelsesmøde. Det er konklusionen, efter Løkke natten til onsdag snød alt og alle og sikrede sig at kunne fortsætte som formand for partiet.

Herunder Jakob Engel-Schmidt, der pipper fra hovedbestyrelsesmødet:

'Løkke og Jensen enige om at fortsætte sammen. Opbakning til formandskabet fra hovedbestyrelsen.'

Kort før klokken 00.50 onsdag kom Venstre-medlemmerne ud fra det netop afsluttede hovedbestyrelsesmøde i Odense.

Det var en træt men også lettet Lars Løkke, der mødte pressen.

- Vi har netop afsluttet et langt møde i en åbenhjertig atmosfære. Vi plejer at sige, at vi har højt til loftet og langt til døren i Venstre. Det har der også været i aften.

- Der er ingen grund til at lægge skjul på, at der har været forskellige løsningsmodeller. Konklusionen - der er draget uden afstemning - det er, at Venstre er bedst tjent med, at vi fastholder det lederskab, vi har, med mig som formand og Kristian Jensen som næstformand, siger Lars Løkke til det efterfølgende pressemøde i Odense.

Lars Løkkes fremtid som Venstre-formand er absolut ikke noget, der bliver afgjort med et snuptag.

Løkkes skæbne-møde med partiets hovedbestyrelse i går aftes udviklede sig således til lidt af en maraton-forestilling.

Dramaet på Lars Løkke Rasmussens skæbnemøde stod dermed i lys lue i over seks timer, mens hovedbestyrelsen fik en personlig beretning fra Løkke på første del af mødet, som dog - modsat mange ’erfarer’-meldinger til danske medier i løbet af dagen - ikke indeholdt erkendelsen fra formanden af, at slaget var tabt.

Flere medier rapporterede således om, at Lars Løkke Rasmussen virkede kampberedt og bevarede spændingen om sin politiske fremtid til det sidste.

Overgår GGGI
Med maraton-mødet lykkedes det for Venstres hovedbestyrelse at overgå Løkkes nok så berømte GGGI-pressemøde med flere længder. Mødet, hvor Løkke forklarede sine dyre flyrejser, varede ’blot’ varede tre timer og 43 minutter.

Og det er ikke kun mødelængden, der klart overgår GGGI-sagen; det samme gør det interne pres, som Løkke er under.

Forud for gårsdagens hovedbestyrelsesmøde havde en række af Løkkes folketings-kolleger i Venstre givet udtryk for, at de ikke længere har tillid til ham som formand.

Det skete på et gruppemøde i går formiddag, hvor flere af Løkkes partifæller erklærede, at formanden burde trække sig tilbage.

Ifølge flere medier var der tale om omkring ti Venstre-folk. Heriblandt yngre kræfter som Karsten Lauritzen, Michael Aastrup Jensen og Mads Rørvig.

Forud for gruppemødet havde Birthe Rønn Hornbech, Preben Bang Henriksen og Kim Andersen meldt ud, at de ikke længere støtter Løkke.

Dermed er der lagt op til et enormt politisk drama i den kommende tid, hvor boet efter de mange støtteerklæringer og undsigelser skal gøres op hos henholdsvis Løkke og Venstre-toppen samt hos kritikerne.

1 af 8 (Foto: Anthon Unger)
2 af 8 Lars Løkke overlevede politisk bestyrelsesmødet i Odense tirsdag aften. (Foto: Ole Frederiksen).
3 af 8 (Foto: Ole Frederiksen)
4 af 8 (Foto: Ole Frederiksen)
5 af 8 (Foto: Ole Frederiksen)
6 af 8
7 af 8
8 af 8 (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere