Løkke: Sikker vinder som største taber

Venstre-formanden får sikker sejr i kåringen af den største politiske skandale i 2013. Det sker bl.a. på baggrund af hans luksusrejser på første klasse, viser ny undersøgelse.

Lars Løkke en sikker vinder - når skandalerne skal kåres... (Arkivfoto: Ditte Valente/POLFOTO).
Lars Løkke en sikker vinder - når skandalerne skal kåres... (Arkivfoto: Ditte Valente/POLFOTO).

Luksus-livet på første klasse for skatteydernes penge sikrer nu Lars Løkke titlen 'Største politiske skandale'.

I hård konkurrence med bl.a. den afgåede justitsminister Morten Bødskovs PET-skandaler og socialeminister Annette Vilhelmsens million-uddeling til Huset Zorning, der ikke havde søgt nogen penge, hiver Venstre-formanden en sikker sejr i land.

32 procent af danskerne mener således, at GGGI-skandalerne har været så store, at Lars Løkke skal belønnes med den lidet flatterende titel, skriver Søndagsavisen, der har fået analyseinstituttet Yougov til at spørge 1003 danskere.

- Først fremlægger Venstre et finanslovsforslag, hvor de vil spare 2,5 milliarder kroner på ulandsbistanden, og så tager deres formand Lars Løkke Rasmussen efterfølgende ud og brænder flere millioner bistandskroner af på luksusrejser. Det virker utroligt hult, siger DR's politiske analytiker Bjarne Steensbeck til Søndagsavisen.

Se også: Luksus-Løkke bruger 64.000 kr. per flybillet



Charlotte Slente har taget konsekvensen og forladt sin direktørpost i Udenrigsministeriet. (Foto: Thomas Lekfeldt) Politik GGGI-sagen: Top-embedsmænd i skudlinjen



Se også: Topchef stopper efter GGGI-skandale

- Nogen siger, at man godt kan være utro over for sin kone én gang, i dette tilfælde vælgerne, og det har han så været med sin første bilagssag, men så kommer han endnu engang ud i utroskab med sine dyre rejser, og det bliver ikke tilgivet anden gang, vurderer Bjarne Steensbeck.

Nummer to på listen er tidligere skatteminister Holger K. Nielsen, der får 19 procent af stemmerne for sin håndtering af Skats solide fejlvurderinger af ejendomsværdier.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard tager tredjepladsen og 15 procent af stemmerne med det solide hul i solcellelovgivningen, der kan blive en økonomisk bet i milliardklassen for de danske skatteydere. Morten Bødskov må med 13 procent af stemmerne nøjes med næstsidstepladsen.

Se også: Løkke: Bonuspoint i GGGI går til nye rejser



Se også: Svindelsag i GGGI

Som i så mange andre målinger skraber Annette Vilhemsen bunden. SF-formanden og socialministeren kan dog 'glæde' sig over, at hun for en sjælden gang hiver et stemmetal på 12 procent. Det ligger noget højere end meningsmålingernes opbakning til hendes parti.

Det ændrer ikke ved, at Lars Løkke er en sikker vinder. Han er den eneste af de fem, der personligt har fået noget ud af sin skandale.

- Det betyder også noget for vælgernes opfattelse af sagen. Lars Løkke Rasmussen har personligt nydt godt af sagen ved at rejse på førsteklasse og bo på dyre hoteller, mens Martin Lidegaard sikkert ikke har købt et hav af solceller til fordelagtige priser og fradragsordninger," siger valgforsker og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

Læs og de ældre bilagssager her.

Se også: S mangler tillid til Løkke-undersøgelse



Statsminister Anders Fogh Rasmussen lægger afstand til drukkulturen blandt unge venstrefolk. (Foto: Polfoto) Politik - 27. jan. 2009 - kl. 11:42 Fogh: Sådan har jeg aldrig drukket



Se også: Fogh gentager: Jeg ved ingenting

0 kommentarer
Vis kommentarer