Så vild er lønfesten i Løkkes klima-fond

For danske udviklingskroner har GGGI givet medarbejdere store skattefri lønforhøjelser

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

I Danmark lyder Lars Løkke Rasmussens mantra, at ’hver en offentlig krone skal vendes’.

Som formand for den skandaleramte klimaorganisation GGGI hylder han som bekendt andre standarder finansieret af danske udviklingskroner. Ikke blot, når det gælder flyrejser på first class: Lønnen til medarbejderne er nemlig også sendt op i de højere luftlag.

Selv om økonomien sejler - og der forude venter et hul i kassen på 20 millioner kroner - har GGGI’s bestyrelse med Lars Løkke Rasmussen ved roret i 2013 valgt at give medarbejderne skattefri lønforhøjelser på op til 47 procent.

Det viser en sammenligning mellem bestyrelsesdokumenter fra GGGI og de lønninger, som blev kortlagt i en kritisk rapport fra den koreanske rigsrevision i november 2012.

Se også: Løkke: Sikker vinder som største taber

Matcher mægtige FN
Som led i GGGIs overgang fra koreansk til international organisation godkendte bestyrelsen i januar 2013 en ny personalepolitik, som fastlægger løn og en lang række personalegoder til GGGI’s såkaldte ’professionals’.

Nu skulle den lille nystartede organisation - med syndigt rod i bogholderiet - matche mægtige FNs lønsystem.

Med virkning fra 1. april i år steg grundlønnen derfor markant for de 90 GGGI-ansatte, som bærer titler som fx directors, senior fellows og program managers. Og da GGGI anser sig selv for en international organisation, er lønnen skattefri for disse medarbejdere, som udgør hovedparten af GGGI’s cirka 141 ansatte.

Charlotte Slente har taget konsekvensen og forladt sin direktørpost i Udenrigsministeriet. (Foto: Thomas Lekfeldt) Politik GGGI-sagen: Top-embedsmænd i skudlinjen



Se også: Topchef stopper efter GGGI-skandale

Ingen svar fra Løkke
Lars Løkke afviste før jul på Christiansborg at svare på spørgsmål om lønstigningerne i GGGI. Ekstra Bladet har dog efterfølgende via mail stillet spørgsmålene, men hverken Løkke eller hans spindoktorer er vendt tilbage.

Fra udviklingsminister Rasmus Helveg Petersens (R) spindoktor lyder det, at det ikke er muligt at få en kommentar fra ministeren.

Rasmus Helvegs forgænger på udviklingsministerposten, Christian Friis Bach (R), oplyser til Ekstra Bladet, at han ikke har nogen kommentarer til sagen. Friis Bach repræsenterede Danmark i GGGIs bestyrelse, at lønstigningerne blev vedtaget i januar 2013, men var ikke til stede under det pågældende bestyrelsesmøde.

Læs meget mere om sagen i EKSTRA og i Ekstra Bladet tirsdag:

- Så fed er frynsen i GGGI

- Klimafonden er et sydkoreansk skatteparadis

Foto: Ditte Valente Dansk politik Lønfest i Løkkes klima-fond

0 kommentarer
Vis kommentarer