Annonce:
Annonce:

Venstre i total bolig-panik

Lars Løkke står for Venstres linje, men vil ikke fortælle, hvad den er. Den politiske ordfører vil kun fortælle, hvad partiets politik ikke er - og boligordføreren mener ikke, at dagen er til de store nuancer i Venstres boligpolitik. Det er tilstanden efter Søren Pinds melding om en liberalisering af lejeloven.

Dette er blot én af hovedpersonerne, der ikke ved, hvad Venstre mener...(Arkivfoto: Ditte Valente/POLFOTO).
Dette er blot én af hovedpersonerne, der ikke ved, hvad Venstre mener...(Arkivfoto: Ditte Valente/POLFOTO).
Annonce:
Følg Politik

Den komplette bolig-panik er tilsyneladende brudt ud i Venstre, efter at Søren Pind i Berlingske siger, at lejelovgivningen skal liberaliseres, så det bliver markedsvilkårene, der fremover skal fastsætte lejen på lejerboliger.

Lars Løkke har netop sagt til TV2 News, at det er boligordfører Louise Schack Elholm, der tegner partiets politik på området. Og derudover kan man tale med Lars Løkke, hvis man vil vide, hvor Venstre står.

Men da Ekstra Bladet minuttet efter beder Lars Løkke om at fortælle, hvad Venstres leje-politik er, vil han ikke svare. Han henviser til sin spindoktor, som henviser til politisk ordfører Ellen Trane.

Søren Pind: Sæt huslejerne fri for nye lejemål



LLO: Pinds forslag betyder dårligere vilkår for halvdelen af danskerne

Annonce:

Da Ekstra Bladet får fat i hende, vil hun dog ikke fortælle, hvad partiets politik er. Kun hvad den ikke er. I stedet henviser hun til boligordfører Louise Schack Elholm. Problemet er bare, at hun ikke mener, at dagen i dag er den rette til at diskutere, hvad Venstres boligpolitik er. Kun at den ikke er som Søren Pind siger…

Er du forvirret? Så læs her det mere detaljerede forløb – også selv om det måske i sidste ende mest af alt viser, at du deler din bolig-forvirring med landets største parti.

Sagen er så alvorlig for partiet, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen her til formiddag fortalteTV2 News, at Venstre ikke vil ændre på lejeloven.

- Vi har sagt meget klart til lejerne i valgkampen og gør det i den næste, at det ikke er Venstres politik, har han netop sagt til tv-stationen uden for sit kontor på Christiansborg.

Løkke ærgerlig

- Er du ikke nervøs over, at det kan gøre vælgerne utrygge over, hvor de har Venstre? spørger tv-reporteren.

- Jeg er overbevist om, at danskerne godt ved, at man har Venstre, der hvor jeg stikker linjen ud. Og lejerne vil kunne være trygge ved, at vi ikke har planer om at ændre i dansk boliglovgivning.

Annonce:

- Men boligministeren siger, at Søren Pind bare siger, hvad enhver Venstre-mand tænker. Har han ret i det?

- Det ved jeg ikke, hvor boligministeren har fra. Han må tænke sine egne tanker. Jeg ved ikke om det rækker til, at han også kan tænke, hvad vi andre mener.

- Men det er jo ikke hvem som helst, der siger det her. Det er en markant stemme i Venstre og tidligere minister. Er du ærgerlig over det?

- Ja, selvfølgelig er jeg det. Jeg må understrege, at dem der tegner Venstre her, det er vores boligpolitiske ordfører, og hvis ikke det rækker, så er det mig, der tegner Venstre. Og Venstre har ingen planer om at ændre dansk lejelovgivning.

Vil ikke tale med Ekstra Bladet

Da interviewet slutter, vil Ekstra Bladet gerne høre Lars Løkke til partiets bolig-politik. Bl.a. har boligordføreren til Berlingske sagt, at den skal ’forenkles’.

- Hvordan vil Venstre justere leje-loven? spørger vi.

Annonce:

- Nej. Jeg har lige svaret på det hele, siger Lars Løkke, hvis smilende tv-ansigt lige pludselig ser meget bistert ud.

- Ekstra Bladet vil også gerne høre dig…

- Ja, men jeg har ikke mere tid nu. Og jeg har lige svaret på det hele, siger Lars Løkke og vender sig for at gå væk fra Ekstra Bladet ad en lang gang.

Løkkes gang-princip

- Vi kan sagtens gå med dig, mens vi taler…

- Nej, for jeg laver ikke interviews mens jeg går. Det er et princip, og du er velkommen til at bruge alle de svar der.

- Kan vi så tale sammen senere. Jeg har jo ikke selv haft mulighed for at stille dig nogen spørgsmål.

- Det kan vi muligvis godt. Men ikke lige nu.

- Kan vi tale senere i dag?

- Muligvis. Det må du tale med Christian om, siger han et stykke nede ad gangen, mens spindoktor Christian Hüttemeier former en telefon med hånden, som han holder op til ansigtet. Vi skal tales ved i telefonen, altså.

Det, Venstre ikke mener, er...

Annonce:

Men kort efter støder Ekstra Bladet ind i Lars Løkke Rasmussen, der står i en rygekabine på Christiansborg med spindoktoren udenfor. Vi tilbyder derfor at tage interviewet her i stedet. Men det afviser spindoktoren flere gange.

I stedet får vi politisk ordfører Ellen Trane i telefonen.

- Det står for Søren Pinds regning. Det har intet med Venstres politik at gøre, siger hun.

- Hvad er så Venstres politik med lejeloven?

- Vi har givet en garanti om, at vi ikke sætter huslejen fri.

- Men hvilken politik går I ind for?

Tal med ordføreren

- Hvis du skal tale om Venstres generelle boligpolitik, skal du ringe til boligordføreren. Hun kan sætte dig ind i samtlige punkter. Jeg kan bare sige, at det Søren Pind siger i dag ikke er Venstres politik.

- Men hvis du kan fortælle, hvad Venstres boligpolitik ikke er, kan du vel også fortælle, hvad den er?

- Så synes jeg, du skal ringe til boligordføreren.

- Så hvis man vil vide, hvad Venstres politik ikke er, ringer man til dig. Men du kan ikke fortælle, hvad Venstres politik er?

Annonce:

- Jeg forstod, at du gerne ville have en kommentar til det Søren Pind har sagt i dag?

- Det vil jeg også. Men det hænger da også sammen med, hvad Venstres politik er. Så hvad er den?

Ikke dagen til nuancer

- Der har været en uklarhed omkring Søren Pinds solomelding i dag, og det håndterer jeg som politisk ordfører, ligesom jeg gør i andre sager, hvor der kommer meldinger fra enkeltmedlemmer af gruppen, der ikke svarer til partiets politik. Jeg synes du skal ringe til boligordføreren. Jeg har et møde, der begynder nu, siger Ellen Trane.

Ekstra Bladet ringer derfor til boligordfører Louise Schack Elholm.

- Vi har jo ellers sendt Ellen i byen for at svare på spørgsmålene, siger ordføreren.

- Men hun siger, at det er dig, der kan svare på alle punkterne i Venstres boligpolitik

- I dag tror jeg bare, at det bliver relativt kort. I dag tager vi bare de store linjer. Meldingen står på Sørens egen regning

Annonce:

- Så i dag kan man ikke få at vide, hvad Venstres boligpolitik er?

Fastholde lejernes beskyttelse

- Hvis det er specifik i forhold til huslejeregulering, går vi ikke ind for fri huslejefastsættelse. Vi går ind for at fastholde lejernes beskyttelse.

- Men hvad er det for justeringer Venstre vil have?

- Vi går ikke ind for nogen liberalisernig af lejeloven. Vi ønsker at fastholde lejernes rettigheder på det her område.

- Men du har sagt i Berlingske, at du kun går ind for justeringer…

- Nej, jeg har ikke sagt, at Venstre går ind for justeringer. Vi ønsker at bevare lejernes rettigheder, som de er i dag...

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: