LIVE: Nu skal Helle forklare sig

Følg statsministerens samråd direkte her







Statsminister Helle Thorning-Schmidt siger i et samråd, at der ikke er nogen grund til at rejse kritik af hende som statsminister.

- Jeg vil gerne understrege, at der efter Statsministeriets meget klare vurdering ikke er noget som helst juridisk grundlag for at mene, at jeg i forhold til min såkaldte tilsynspligt skulle have handlet anderledes, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun er indkaldt til samrådet for at uddybe sin rolle i Bødskov-sagen, og har indtil videre forklaret, at hun mener, at Statsministeriet har handlet korrekt i sagen.

- Der har været en del omtale af, at justitsministeren i det andet udkast beklager, at han har bidraget til at give retsudvalget et forkert billede, men at det ikke er med i den endelige udtalelse. Det var ikke på min eller Statsministeriets foranledning, at beklagelsen udgik, og vi var ikke bekendt med, at den udgik.

Tidligere i dag offentliggjorde Helle Thorning-Schmidt, at hun var bekendt med, at den daværende justitsminister Morten Bødskov havde løjet over for Folketingets Retsudvalg 21 dage før, at Morten Bødskov indrømmede det over for Retsudvalget.

Ekstra Bladet sender live før, under og efter Helle Thorning-Schmidts samråd, og undervejs er der mulighed for at stille Ekstra Bladets PET-ekspert, David Rebouh, spørgsmål.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

OBS: Omkring klokken 13 overgår vi fra Ekstra Bladets live-signal til Folketingets TV, som transmitterer samrådet – opdater da dit browservindue for at få det nye signal frem (for Windows-brugere, tast F5 – Mac-brugere: cmd+r). Samme manøvre skal foretages, når vi senere forlader samrådet og går tilbage på Ekstra Bladets live-signal.

0 kommentarer
Vis kommentarer