Anonym socialdemokrat skaber kø ved håndvasken

Fremtrædende medlemmer af Socialdemokratiet står i kø for at tage afstand til bogen 'Den hemmelige socialdemokrat', der er skrevet af en anonym forfatter

Den vilde klapjagt er gået ind efter den anonyme forfatter til bogen 'Den Hemmelige Socialdemokrat', der giver indblik i Socialdemokraternes færd på Christiansborg (Foto: Modelfoto/Colourbox & PR-foto)
Den vilde klapjagt er gået ind efter den anonyme forfatter til bogen 'Den Hemmelige Socialdemokrat', der giver indblik i Socialdemokraternes færd på Christiansborg (Foto: Modelfoto/Colourbox & PR-foto)

Bogen 'Den hemmelige socialdemokrat' har skabt røre i den politiske andedam, blandt andet med detaljerede fortællinger om magtkampe og alliancer hos Socialdemokraterne.

Med bogen indvier forfatteren, der har valgt at være anonym, offentligheden ind i de lukkede møder i Socialdemokraternes gruppeværelse på Christiansborg.

Se også: Bookmaker-favorit til 'Den hemmelige socialdemokrat'

I den 271 sider tykke bog står blandt andet, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen ligesom ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, har en stærk forkærlighed for værtshuse - og at de begge er 'udstyret med betydelig brutalitet og blottet for sentimentalitet omkring egne overbevisninger og gamle allierede'.

Fakta eller fiktion
Fra start er der fra flere sider blevet sået tvivl om bogens autencitet. Spekulationerne tog til, da Jyllands-Posten kunne afsløre, at bogen beskriver en scene fra socialdemokratisk fest i Folkets Hus i København, der tilsyneladende ikke har fundet sted.

I bogen fortæller forfatteren om en episode til festen, hvor vedkommende sender en bemærkning af sted til den tidligere chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen, der står sammen med ham i baren.

Se også: S-ordfører om forfatter af ny bog om partiet: Tøsedreng

'Så er du vel godt tilfreds, Kresten? Din gamle studiekammerat bliver landets næste statsminister', lyder bemærkningen ifølge Jyllands-Posten.

Hertil skal - hvis man tror bogens forfatter - Kresten Schultz Jørgensen have svaret med et smøret grin: 'Du ved godt, at hun er mere end det'.

Over for Jyllands-Posten benægter den ene halvdel af duoen imidlertid, at episoden nogensinde har fundet sted.

- Jeg kunne godt have været det, men det var jeg altså ikke. Jeg er da smigret over at blive tillagt en rolle i historieskrivningen, men det har altså ikke fundet sted, siger Kresten Schultz Jørgensen.

Spekulation om forfatter
Ikke desto mindre er den vilde jagt gået ind på bogens anonyme forfatter. Indtil videre uden resultat.

Nemmere er det at få svar på, hvem der tilsyneladende ikke er bogens forfatter. Adskillige prominenter socialdemokrater har således taget afstand til det kontroversielle værk, ligesom flere står i kø for at bedyre deres uskyld.

Se også: Engell: Forfatteren vil have hævn over Barbie-Helle

For eksempel skriver ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff på Facebook, at det ikke er ham, der udleverer sine partifæller i bogen. Samme budskab kommer fra følgende S-politikere, der alle over for Politiken har nægtet at stå bag:

  • Magnus Heunicke (Transportminister)
  • Mogens Jensen (Handels- og udviklingsminister)
  • Maja Panduro (Politisk ordfører)
  • Henrik Dam Kristensen (Gruppeformand)
  • Mette Gjerskov (MF)
  • Bjarne Laustsen (MF)
  • Lars Midtiby (Partisekretær)
  • John Dyrby Paulsen (Udenrigsordfører)

Og her er det Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, der afviser at være bogens forfatter:





Heller ikke erhvervsordfører Benny Engelbrecht, socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil eller forsvarsordfører Ole Hækkerup vil tage ejerskab:













Justitsminister Karen Hækkerup afviser også, at hun skulle være den hemmelige socialdemokrat.





0 kommentarer
Vis kommentarer