Pia K om Marius-slagtning: 'Fuldstændig enig med Engell'

Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard blander sig nu i sagen om Danmarks mest omtalte giraf

Pia Kjærsgaard (DF) har også en holdning til giraffen Marius, der blev aflivet og slagtet i fuld offentlighed i weekenden (Foto: POLFOTO)
Pia Kjærsgaard (DF) har også en holdning til giraffen Marius, der blev aflivet og slagtet i fuld offentlighed i weekenden (Foto: POLFOTO)

Lige som mange troede, sagen om Marius var slut, bærer Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard brænde til bålet.

Det sker i kølvandet på et indlæg fra politisk kommentator Hans Engell i dagens udgave af Ekstra Bladet, hvor han harcelerer over København Zoos håndtering af sagen om giraffen Marius, der blev aflivet og slagtet foran et publikum med både børn og voksne.

Beslutningen om at aflive Marius og dissekere ham i fuld offentlighed har medfødt en global mediestorm af den anden verden, hvor flere af den zoologiske haves medarbejdere har modtaget dødstrusler.

Mordet på Marius - en modbydelig forestilling

Og hvis man spørger Hans Engell, blev Marius ikke dræbt på grund af videnskab, men i et kynisk forsøg på at sælge billetter.

'Det handlede langt mere om at trække kunder til butikken end videnskab og formidling', skriver Hans Engell og bemærker, at 'døde giraf blev latterliggjort, udstillet til spot og hån og ydmyget’.

Tema i Israel
Nu er Hans Engells budskab også nået til Israel, hvor Pia Kjærsgaard befinder sig lige nu.

Engell: Zoo skal skamme sig

- Jeg er fuldstændig enig med Hans Engell i forhold til Zoologisk Haves slagtning af Marius, skriver Pia Kjærsgaard på sin Facebook-profil og tilføjer, at Marius er et varmt emne i Israel:

- Her i Israel taler alle også om det. Så snart man nævner, at man kommer fra Danmark, så falder talen straks på Marius, og israelerne kan slet ikke forstå, hvordan vi kunne finde på at tage livet af Marius.





Lige efter 'bogen'
Men ifølge bloggeren Anne Cohen bør der ikke være grundlag for religiøs harme over aflivningen af Marius i Israel, hvor 75 procent af befolkningen følger den jødiske tro.

Axl Rose håner danskerne efter giraf-drab

Cohen, der skriver for den jødisk-amerikanske avis The Jewish Daily Foward, konkluderede nemlig for nylig, at Marius blev slagtet i fuld overenstemmelse med jødisk tradition.

- Den er god nok, folkens. Giraffen Marius var kosher, skriver Anne Cohen på sin blog.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Pia Kjærsgaard.