Mette skjulte akutfiasko

Gemte chok-tal: Ser ud som om, at hun har tilbageholdt informationer om højaktuel sag, siger Enhedslisten

Foto: Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

I mere end en måned skjulte beskæftigelsesminister Mette Frederiksens og hendes ministerium sandheden om regeringens akutfiasko.

Det fremgår af en aktindsigt, Ekstra Bladet har fået i ministeriet.

Allerede 5. december december sidste år havde Beskæftigelsesministeriet et nyt tal for, hvor mange, man kunne regne med ville miste dagpengeretten 1. januar 2013 og de følgende seks måneder. Og det hed 22.679 i stedet for de 7-12.000 regeringen officielt sagde, var tallet for første halvår af 2013.

I december var konsekvenserne af dagpengereformen ellers det varmeste politiske emne i december. Det erkender Mette Frederiksen over for Ekstra Bladet. Og den socialdemokratiske minister var dagligt i medierne for at forsvare regerings indsats. Hver gang uden at fortælle sandheden – nemlig at omkring dobbelt så mange, ville miste dagpengene.

Af akterne fremgår det desuden, at beskæftigelsesministeren den 10. december 2012 skal orienteres om de alvorlige tal. Over for Ekstra Bladet siger hun dog, at hun ikke kan huske det. Mette Frederiksen erkender dog, at hun på et møde 17. december fik oplyst, at tallet ville være næsten 20.000.

Alligevel går der herfra 24 dage, inden regeringen og Mette Frederiksen den 10. januar i år fortæller danskerne, at det i virkeligheden er 17.000-23.000, der vil miste dagpengene. Præcis samtidig med at sagen om Venstres daværende Fredericia-borgmester Thomas Banke kulminerer og stjæler mediernes opmærksomhed.

Meget alvorlig sag
- Det her er en meget alvorlig sag. Vi snakker øjensynligt om en minister og en regering, der bevidst har tilbageholdt information for befolkningen om en højaktuel sag, siger Enhedslistens Christian Juhl til ekstrabladet.dk.

Det var hans parti, der lagde stemmer til regeringens finanslov mod til gengæld at få en særlig uddannelsesydelse til dem, der mister dagpengene. Men der går tre uger, fra finansloven bliver vedtaget 19. december til regeringen fortæller om det langt højere antal danskere, der vil miste dagpengene.

- Det der gør denne sag så alvorlig er jo, at de informationer, som de tilbageholder, er nogle informationer der ville have været stærkt belastende for regeringen. Det forstærker mistanken om at det er sket med overlæg, siger Enhedslistens Christian Juhl.

- Det her er jo ikke bare jura. Det handler om virkelige mennesker, som står i en umulig situation. Og derfor er det så alvorligt, at regeringen har forsøgt at få problemet til at se mindre ud end det er, siger Christian Juhl.

Læs konfrontationen med Mette F. her:

Se også: Mette F: Erkender, at hun skjulte sandhed i 24 dage

LÆS MEGET MERE OM SAGEN I EKSTRA BLADET I MORGEN

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere