Troels Lunds sekretær hørte intet om skattesag

Blot 12 minutter tog det Skattesagskommissionen at finde ud af, at et centralt placeret vidne ikke hørte noget

Hun sad placeret midt mellem daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og Skatteministeriets daværende departementschef Peter Loft i lige præcis de måneder, hvor sagen om Thorning-parrets skat blev afgjort.

Alligevel havde den kontoruddannede afdelingsleder Joan Simkus, der var sekretær for skatteministeren, ingen anelse om, at der rundt omkring hende var mere end almindelig interesse for sagen.

Læs også:

Se også: Nyt vidne i skattesagen: Loft spurgte, hvordan skatteafgørelser kunne ændres

Læs også:

Se også: Ny mail: Troels Lund måtte ikke blande sig... men ville gerne

Det var i hvert fald det indtryk, hun efterlod, da hun vidnede for Skattesagskommissionen i dens hidtil korteste afhøring. Blot 12 minutter tog det udspørger Lars Kjeldsen at nå igennem sine spørgsmål.

- Jeg har ikke bidt mærke i at der skulle foregå noget ud over almindeligt arbejde, lød et af Joan Simkus' svar.

- Der foregår møder hele tiden.

Læs også:

Se også: Frode Holm: Helle sagde IKKE, at Stephen var homo

Læs også:

Se også: Skattedirektør: Loft pumpede mig om homorygter

Selvom hun håndterede ministerens post gik den konkrete sagsbehandling ikke over hendes bord, forklarede hun.

- Men somme tider ved sekretæren jo mere om hvad der foregår, end ministeren ved, bemærkede Lars Kjeldsen.

Men Simkus fastholdt, at hun kun kendte sagen fra medierne. På et tidspunkt så hun kuverten med Skat Københavns afgørelse ligge i ministerens indbakke, men kuverten var lukket. Og hun så ikke selve afgørelsen før den blev offentliggjort langt senere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere