Løkkes forslag om afgiftsstop får lunken støtte fra DF

Kontanthjælp skal ikke slankes for at sænke selskabsskat, siger Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl

Dansk Folkeparti giver Løkke en lunken støtte. Foto: Anthon Unger
Dansk Folkeparti giver Løkke en lunken støtte. Foto: Anthon Unger

Det er den rette medicin at skabe ro i virksomhederne ved at sætte stop for skatter, afgifter og byrder indtil næsten valg i 2015, sådan som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslår.

Men hele regningen skal ikke betales af folk på kontanthjælp, mener Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl:

- Det koster ikke noget at skabe ro i erhvervslivet. Så er der større sandsynlighed for, at de investerer flere penge i arbejdspladser, så vi får flere job.

Læs også:

Se også: Liberal Alliance kalder Løkke for uambitiøs

- Men der skal være plads til, at de offentlige udgifter vokser lidt frem til 2020 med større udgifter til sundhed, siger han.

Dansk Folkeparti vil spare halvanden milliard kroner ved at føre politikken tilbage til tiden fra før valget, hvad angår ulandsbistand samt udgifter til udlændinge i Danmark.

Til gengæld er det tvivlsomt at spare en til tre milliarder kroner på kontanthjælp, mener Kristian Thulesen Dahl.

- Man skal være meget varsom med at spare på nogle af de mest udsatte grupper for at give lettelser til erhvervslivet. Det har at gøre med den fællesskabspagt, vi har her i landet om, at vi er et solidarisk samfund og hjælper hinanden, siger DF's leder.

Læs også:

Se også: Engell om offensive Løkke: Han vil gøre livet surt for Helle og co

Trods advarslen er Kristian Thulesen Dahl parat til at lave en kontanthjælpsreform, som sikrer, at folk står mere til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at politikerne ikke sætter en prisseddel på reformen på flere milliarder kroner, mener han.

Det største problem i dansk økonomi er, at virksomheder og forbrugere har så stor usikkerhed for fremtiden, at de ikke investerer, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Vi skal skabe ro for virksomhederne, så de ved, at de regler, de har nu, også gælder de kommende år, fastslår DF's leder.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere