Total forvirring om Barfoeds bolig-kup

Formand erkendte fejl - for siden at trække alle sine udtalelser tilbage

Lars Barfoeds boligsag er nu endt i total forvirring. (Foto: Jens Dresling)
Lars Barfoeds boligsag er nu endt i total forvirring. (Foto: Jens Dresling)

Sagen om Lars Barfoeds boligkup på Frederiksberg er havnet i total forvirring, efter Ekstra Bladet de seneste dage har skrevet om den konservative partiformands scoring af en fire værelser stor lejlighed på Frederiksberg.

Det lød ellers krystalklart, da formanden i Frederiksberg Boligfond, som ejer Barfoeds lejlighed, fredag sagde, at det var mod regler og sædvane, da Barfoed, fik sin 114 m2 store Frederiksberg-lejlighed, uden den var slået offentligt op.

Det erkendte den konservative boligfondsformand, fredag over for bt.dk:

- I princippet er kritikken rigtig. Fondens vedtægter og retningslinjer siger i dag, at lejligheder, der ikke bliver afsat via ventelisten, skal annonceres via PrivatBo's hjemmeside eller via Boligportal.dk. Og det er ikke sket i tilfældet med Barfoeds lejlighed, lød det fra Alfred Grinderslev.

Læs Også:

Se også: Bestyrelsesmedlem: Barfoeds bolig-scoring ikke i orden

Grinderslev er på det seneste blevet kritiseret af flere bestyrelsesmedlemmer for at have påstået, at der ikke findes regler for, hvordan boligfondens lejligheder skal anvises, hvis de ikke kan afsættes via de almindelige ventelister. Et enkelt medlem, Ali Maktabi, kræver direkte, at Grinderslev skal gå af.

Men efter tilsyneladende at have erkendt regelbruddet skrev Alfred Grinderslev udsendte Alfred Grinderslev senere på fredagen en pressemeddelelse, hvor han trak sine udtalelser tilbage:

’Dette har jeg aldrig udtalt, og det er ikke i overensstemmelse med sandheden,’ lød beskeden fra boligfondens formand.

BT fastholder imidlertid, at deres citater er korrekte, og at Alfred Grinderslev har udtalt sig, som avisen skriver.

Det oplyser chefredaktør Anders-Peter Landert til Ekstra Bladet:

- Vores citater er korrekte. BTs journalist har foretaget et længere interview med formanden for boligfonden, og de gengivne citater kommer fra den samtale.

Ekstra Bladet forsøgte forgæves i går at få uddybende kommentarer fra både Alfred Grinderslev og Lars Barfoed.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere