Formand erkender: Barfoed fik lejlighed mod regler

Sagen om Lars Barfoeds lejligheds-kup tager ny drejning. Formand erkender, at Barfoed ikke fik bolig efter reglerne

Lars Barfoeds bolig-kup var mod reglerne. (Foto: Jens Dresling)
Lars Barfoeds bolig-kup var mod reglerne. (Foto: Jens Dresling)

OPDATERET 19.32: Alfred Grinderslev trækker sine udtalelser tilbage og anklager BT for citatfusk

-----

Det var mod regler og sædvane, at den konservative partiformand, Lars Barfoed, fik sin 114 m2 store Frederiksberg-lejlighed, uden den var slået offentligt op.

Det siger formanden for Frederiksberg Boligfond, Alfred Grinderslev, til BT, efter ekstrabladet.dk, der har skrevet om sagen i flere dage, forgæves har forsøgt at få en kommentar gennem det seneste døgn.

- I princippet er kritikken rigtig. Fondens vedtægter og retningslinjer siger i dag, at lejligheder, der ikke bliver afsat via ventelisten, skal annonceres via PrivatBo's hjemmeside eller via Boligportal.dk. Og det er ikke sket i tilfældet med Barfoeds lejlighed, siger Alfred Grinderslev til bt.dk.

Læs Også:

Se også: Barfoeds boligsag: Nu skal der rulle hoveder

Grinderslev er blevet kritiseret af flere bestyrelsesmedlemmer for at have påstået, at der ikke findes regler for, hvordan boligfondens lejligheder skal anvises, hvis de ikke kan afsættes via de almindelige ventelister. Et enkelt medlem, Ali Maktabi, kræver direkte, at Grinderslev skal gå af.

I Lars Barfoed-sagen har PrivatBo, der administrerer lejlighederne, tildelt Barfoed Frederiksberg-lejligheden, uden den har været slået offentligt op på enten Frederiksberg Boligfonds hjemmeside eller Boligportal.dk.

Og det, erkender den erklærede konservative Alfred Grinderslev altså nu, var en fejl.

Læs Også:

Se også: Bestyrelsesmedlemmer i oprør over Barfoeds boligkup

Han og den konservative kredsformand på Frederiksberg, Claus Wagenblast, sidder begge i boligfondens bestyrelse.

Alfred Grinderslev forklarer, at retningslinjerne skal laves om, 'men vi har ved en fejl ikke fået opgraderet retningslinierne endnu, og derfor er det rigtigt, at det er den normale praksis, der formelt er gældende. Bestyrelsen skal diskutere emnet på bestyrelsesmødet 6. marts.'

ekstrabladet.dk forsøger at stille uddybende spørgsmål til både Alfred Grinderslev og Lars Barfoed.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere