Unge socialister: Vi vil have mere SU

Socialistisk Ungdomsfront vil give flere penge til danske studerende

Demonstranter fra Socialistisk Ungdomsfront. Her demonstrerer de foran indgangen til SF's landsmøde sidste år (Foto Joachim Adrian/Polfoto, arkivfoto).
Demonstranter fra Socialistisk Ungdomsfront. Her demonstrerer de foran indgangen til SF's landsmøde sidste år (Foto Joachim Adrian/Polfoto, arkivfoto).

Hvis det står til den politiske ungdomsorganisation Socialistisk Ungdomsfront (SUF), så skal danske studerende have flere penge at gøre godt med under studierne.

SUF foreslår, at udeboende enlige studerende fremover skal have 8429 kr. om måneden i SU (Statens Uddannelsesstøtte) i stedet for den nuværende sats på 5753 kr.

Det skriver Socialistisk Ungdomsfront i en pressemeddelelse.

Læs også:

Se også: KU: Afskaf SU'en

'Ingen danskere skal være fattige, så al snak om at skære i SU'en - den laveste overførselsindkomst - bør fejes af bordet. I stedet foreslår vi at hæve SU'en til op over OECD's fattigdomsgrænse (tal fra 2007, kilde Røde Kors)', skriver SUF i pressemeddelelsen.

Stor debat om SU
Forslaget kommer i kølvandet på regeringens bebudede SU-reform og Konservativ Ungdoms forslag om helt at afskaffe den økonomiske støtte til unge under uddannelse. Regeringen overvejer blandt andet at forkorte den periode, som studerende kan få SU i, men det er SUF imod.

Læs også:

Se også: Ministerens SU-planer gør studerendes formand nervøs

'SUF bakker fuldt op om de studerendes kamp for i det mindste at bevare SU'en som den er i dag, og opfordrer til at udbygge i stedet for at skære', skriver SUF.

SUF vil finansiere den højere SU ved at omfordele fra de velhavende til de studerende.

'De studerende er en af Danmarks fattigste befolkningsgrupper, så det vil kun være fornuftigt at tage pengene fra de mest velhavende og give dem til de studerende'.

SUF er tæt beslægtet med Enhedslisten, som organisationen derfor samarbejder med.

Læs også:

Se også: Skoler forudser ny bølge af SU-ryttere

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere