Bestyrelsesmedlem: Barfoeds bolig-scoring ikke i orden

Lars Barfoed må ikke bede om og få en specifik ledig lejlighed uden nogen konkurrence, som det er sket i Frederiksberg Boligfond, siger bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem kritiserer Lars Barfoeds erhvervelse af en 114 m2 Frederiksberg-lejlighed. (Foto: Jens Dresling)
Bestyrelsesmedlem kritiserer Lars Barfoeds erhvervelse af en 114 m2 Frederiksberg-lejlighed. (Foto: Jens Dresling)

Det er ikke i orden, når den konservative partiformand Lars Barfoed uden konkurrence fra hverken boligsøgende på Boligportal.dk eller Frederiksberg Boligfonds egen hjemmeside har fået en fireværelses-lejlighed.

Det siger bestyrelsesmedlem Mette Bang Larsen fra Frederiksberg Boligfond, der ejer den 114 m2 store lejlighed, som Lars Barfoed flyttede ind i i december.

Det sker til trods for, at hendes bestyrelsesformand i Frederiksberg Boligfond, Alfred Grinderslev, har meddelt på over for ekstrabladet.dk og på TV2 NEWS, at der ikke findes nogen regler for, hvordan særligt dyre og store lejligheder må tilbydes ansøgere.

Problemet for Lars Barfoed er ifølge Mette Bang Larsen, at han har fået en lejlighed, der ifølge hendes forståelse af fondens procedurer skal udbydes efter først-til-mølle-princippet for alle andre boligsøgende, der over for PrivatBo, som administrerer fondens lejligheder, har skrevet sig op til en lejlighed af samme størrelse og prisniveau. Samtidig mener hun, at lejligheden skal være udbudt på boligfondens hjemmeside.

Noget, der også gøres opmærksom på tre uafhængige steder på boligfondens hjemmeside. Her, her og her.

Læs Også:

Se også: Bombe i Barfoeds boligsag: Hans lejlighed var aldrig i udbud

- Lejlighederne skal i udbud. Eller også skal man via PrivatBos hjemmeside skrive ind og sige, at jeg gerne vil på en liste, når der kommer en lejlighed af den her kategori uden om de alm. ventelister. Så bliver man kontaktet - og der skal det selvfølgelig være efter først-til-mølle-princippet, siger Mette Bang Larsen til ekstrabladet.dk.

- Hvis vi har nogen lejligheder liggende, hvor andre har skrevet for et halvt år siden, om vi har en bolig af den her type, så skal vi selvfølgelig gå i gennem dem først.

Meldingen fra bestyrelsesformand Alfred Grinderslev ser imidlertid helt anderledes på sagen. Efter ekstrabladet.dk tidligere i dag har skrevet, at Lars Barfoeds lejlighed aldrig har været i udbud ( trods den modsatte melding tidligere), afviser formanden, at der skulle være foregået hverken regelbrud eller vennetjenester.

- Det har vi ikke nogen skriftlige retningslinjer for. Jeg ved godt, at der på hjemmesiden står, at der er særlige lejligheder, som udbydes på hjemmesiden. Men det er nogle andre typer lejligheder, hvor hele ejendommen er renoveret med offentlig støtte, siger Alfred Grinderslev til ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere