Lars Barfoed gik uden om alle kanaler, da han i december scorede en 114 m2 stor lejlighed på Frederiksberg.
I første omgang var forklaringen fra PrivatBo, der administerer ejendommen for Frederiksberg Boligfond - med en række konservative i bestyrelsen - at Barfoed skaffede sig lejligheden gennem hjemmesiden boligportal.dk.
Her blev den ifølge forklaringen i går aftes lagt på, da den ikke kunne udlejes gennem det normale ventelistesystem. Ventelister, som Barfoed ville blive diskvalificeret til i alle tilfælde, da lejlighederne først og fremmest skal gå til Frederiksbergborgere i bolignød.
Læs Også:
Fik fed lejlighed under skilsmissen: Barfoeds boligstinkerMen nu ændrer PrivatBo sin forklaring: Lejligheden har aldrig været slået op på boligportal.dk - lige som alt også tyder på, at den heller ikke har figureret som ledig på PrivatBos egen hjemmeside. I stedet rettede Barfoed - tilsyneladende uopfordret - henvendelse til boligselskabet og lagde billet ind på lejligheden, som han derefter blev tildelt.
Dermed har Barfoed skaffet sig lejligheden helt uden at skulle konkurrere med andre bolighungrende.
- Lejligheden har ikke været på boligportalen. Det kan jeg bekræfte, siger Ulla Andersson administrationschef i PrivatBos boliggruppe til ekstrabladet.dk.
- Så vidt jeg ved, blev den heller ikke lagt ud på vores hjemmeside, fortsætter hun.
Så Lars Barfoed har vidst, at lejligheden var ledig, og så retter han direkte henvendelse til jer?
- Lige nøjagtig. Om det var ham selv, der direkte rettede henvendelse i første omgang, ved jeg dog ikke, siger Ulla Andersson.
Læs Også:
Konen om skilsmissen fra Barfoed: Han var mig utroTildelingen af boligen til Lars Barfoed sker dermed uden om alle principper i Frederiksberg Boligfond, som administrerer lejligheden ud fra en række sociale kriterier. De bebuder, at fondens lejligheder først og fremmest skal gå til genhusning af Frederiksberg-borgere i bolignød - herefter følger i prioriteret rækkefølge sociale anvisninger fra Frederiksberg kommune, boligsøgende på interne ventelister og sidst boligsøgende på eksterne ventelister. Alle diskvalificerer de Lars Barfoed, da han hverken bor eller arbejder på Frederiksberg.
Den socialdemokratiske viceborgmester i Frederiksberg kommune, Katrine Lester, kritiserer i skarpe vendinger, at fonden, hvis bestyrelse tildels udpeges af byrådet, har tildelt Barfoed lejligheden, uden den tiltænkte målgruppe havde mulighed for at byde ind.
- Hold da op. Det er helt vildt. Det er problematisk. Nu må Frederiksberg Boligfond forklare sig og Lars Barfoed må nu forklare, hvem der har fortalt ham, at han kunne ringe ind og få en lejlighed.
Selvom Lars Barfoed var på Christiansborg, da ekstrabladet.dk henvendte sig til hans pressechef, Troels Krog, var det ikke muligt at få en kommentar. Lars Barfoed er smuttet fra Christiansborg. Og det er lige nu ikke muligt at få en kommentar fra ham.