Borgmesters kur mod hatecrimes: Du må ikke køre bil

Integrationsborgmesteren i København vil forbyde bilkørsel i kvarter for at undgå hatecrimes mod homoseksuelle

Anna Mee Allerslev tager nu alternative metoder i brug for at undgå hadforbrydelser (Foto: Mathias Christensen/Polfoto)
Anna Mee Allerslev tager nu alternative metoder i brug for at undgå hadforbrydelser (Foto: Mathias Christensen/Polfoto)

Integrations -og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) tager nu alternative metoder i brug for at undgå hatecrimes (hadforbrydelser) mod for eksempel homoseksuelle.

Torsdag, fredag og lørdag aften hver uge vil Anna Mee Allerslev lukke af for biltrafik i latinerkvarteret i det indre København.

- Hvad er sammenhængen mellem folk der kører i bil og hatecrimes mod homoseksuelle?

- Umiddelbart kan jeg godt forstå, hvis folk ikke lige kan se forbindelsen mellem bilister og hadforbrydelser. Det er jo ikke sådan, at alle bilister i København er indblandet i hadforbrydelser.

Anna Mee Allerslev forklarer, at området, der er centreret omkring det allerinderste af København, har været særligt udsat for uheldige episoder mod homoseksuelle.

- Der har været et stigende problem med voldelige overfald i nattelivet i forbindelse med bilkørsel. Det viser vores tryghedsundersøgelse. Der er tilråb fra bilister, kasten med flasker og dåser og spytten. Det er særligt ved Studiestræde, Nørregade og Vestergade. Nogle gange hopper de også ud af bilerne og giver de forbipasserende én på hovedet.

Derfor stiller borgmesteren et forslag om, at man i en tidsperiode mellem klokken 23 om aftenen og klokken seks eller syv den næste morgen fredag, lørdag og søndag 'begrænser' biltrafikken. Det kan ifølge Anna Mee Allerslev for eksempel gøres ved kun at lade taxaer og varevogne køre i området i tidsrummet.

Jarlov: Der nytter ikke
Det synes Rasmus Jarlov, der er leder for de Konservative i Københavns Borgerrepræsentation, er en dårlig ide.

- Jeg tror ikke, der er nogen sammenhæng mellem bilisme og hadforbrydelser. Derfor kan jeg ikke se, at det giver mening at forbyde trafik. Tværtimod mener jeg, at det giver øget tryghed, at der ikke er nogen områder, der ligger øde hen om natten, siger Rasmus Jarlov til ekstrabladet.dk.

Rasmus Jarlov vil hellere gribe til andre midler.

- Det handler om, at politiet ikke er nok til stede til at beskytte borgerne. Svaret er derfor en øget politiindsats og en øget polititilstedeværelse. Jeg forventer at borgmesteren tager en snak med Københavns Politi om det her.

Læs også:

Se også: Homo'er diskrimineres mere end nogen andre

Bange for at gå på gaden
En tryghedsundersøgelse fra Københavns Kommune viser, at homoseksuelle føler sig utrygge ved at gå på gaderne i det indre København, efter at der på det seneste har været flere grove overfald og chikane mod homoseksuelle i området.

- Hadeforbrydelser er en af de mest voldsomme forbrydelser, vi overhovedet har. Det er ikke kun hadforbrydelser, det er generel vold i nattelivet i det område, der er et stort problem. Hvis vi kan gøre noget ved det gennem byudvikling ved for eksempel at begrænse trafikken torsdag, fredag og lørdag, synes jeg, det er det, vi skal gøre, siger Anna Mee Allerslev til ekstrabladet.dk.

Anna Mee Allerslev afventer nu Kommunens og politiets mening om forslaget, der er ét at af en række forslag til at mindske vold og hatecrimes i København.

Læs også:

Se også: SF: Skærpet politiindsats mod hatecrime

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere