KU: Afskaf SU'en

Debatten raser i øjeblikket om, hvordan SU'en skal være i fremtiden - Konservativ Ungdom vil helt have den afskaffet

Kristoffer Beck vil afskaffe SU'en (Foto: Jacob Ehrbahn / Polfoto)
Kristoffer Beck vil afskaffe SU'en (Foto: Jacob Ehrbahn / Polfoto)

De studerendes organisationer gik amok i sidste uge, da det kom på tale, at der skulle skæres i SU'en - men nu forslår Konservativ Ungdom helt at droppe SU'en:

LÆS:

Se også: Ministerens SU-planer gør studerendes formand nervøs

- Det SU man får under sin uddannelse betaler man alligevel tilbage i skat, når man kommer ud i arbejde,' skriver landsformand for Konservativ Ungdom, Kristoffer Beck i en pressemeddelelse.

I stedet vil han lave SU-systemet om, så man i fremtiden skal låne pengene:

- Vi vil gerne have at man i stedet låner de penge man har behov for mens man studerer, og så betaler man dem tilbage når man kommer i arbejde, nøjagtigt som med de nuværende SU lån. På den måde kan den enkelte selv vurdere hvor mange penge man har behov for mens man er under uddannelse, samtidig med at man ikke ligger samfundet til last bagefter.

LÆS:

Se også: Fjumreåret får fingeren af politikerne

Kristoffer Beck mener også, at hans forslag vil få de studerende hurtigere gennem deres uddannelser - helt som regeringen også ønsker det.

- Når man ved, at man på et tidspunkt skal betale pengene tilbage vil det medføre at man gør sin uddannelse hurtigere færdigt, så man undgår en stor studiegæld. Ligeledes vil man også tænke sig om en ekstra gang når man bruger penge, da det er en selv der kommer til at betale dem tilbage.

Samtidigt mener KU, at man skal man nedsætte indkomstskatten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere