Poul Madsen: Jeg stolede ikke på Arnfeldt

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen var vidne nummer to i Skattesagskommissionen. - Det var ikke kun hos os, men hos alle medierne at forholdet til politikerne er kørt af sporet

I formiddag var det Ekstra Bladets politiske journalist Jan Kjærgaard, der blev afhørt af Skattesagskommissionen i Gladsaxe.

LÆS OGSÅ: Skattesagen: Spindoktor kontaktede ofte journalist

Først ved 14.30-tiden blev det så chefredaktør Poul Madsens tur til at sætte sig i vidnestolen.

Udspørger Anders Kjeldsen ville, i første omgang, vide hvornår Ekstra Bladet først interesserede sig for Helle Thornings-Schmidts skattesag.

- Det var i to forløb. I 2002 skrev vi for første gang om hendes boligforhold og i sommeren 2010 hvor vi begyndte med at interessere os for Stephen Kinnocks skatteforhold, svarede Poul Madsen.

I sagen om, at tidligere spindoktor Peter Arnfeldt, som arbejdede for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, forsøgte 'en gimmick' med at få avisen til at interessere sig for om Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal kunne lokkes til at forholde sig til den konto som ministeren havde lavet til frivillig skattebetaling, sagde han:

- Jeg var ikke inde over den historie. Men jeg mener, at forholdet mellem politikere og spindoktorer på den ene side og medierne på den anden kørte helt af sporet.

Poul Madsen oplyste, at kontakten mellem Jan Kjærgaard og Peter Arnfeldt hørte han først om i efteråret 2010.

Han aftalte med Jan Kjærgaard - 'en fantastisk journalist, der har lavet mange afsløringer' - at Kjærgaard skulle forsøge at skaffe de ni sider i Skats afgørelse i Thornings skattesag.

Udspørger Lars Kjeldsen ville vide, hvad 'Ekstra Bladet ville gøre, hvis man fik papirerne gennem en læk'.

- Det kan sammenlignes med historien om Kasi-Jesper. Når vi bevæger os ud i sumpen, så kommer man til mig, forklarede Poul Madsen.

På et møde mellem Madsen og Kjærgaard, den 7. oktober 2010, stod det klart at papirerne ikke ville blive fremlagt af 'Helle-lejren'.

- Der sagde jeg direkte: Jeg stoler ikke på Peter Arnfeldt. Vi ville ikke spændes for en vogn, hvor vi kun fik visse af oplysningerne.

Der lagde avisen historien 'død', da papirene ikke kunne skaffes. Madsen forklarede at historien var 'ude af vores radar' til december 2011 og at det var derfor bånd ikke blev gemt.

Chefredaktøren blev derefter udspurgt af Henrik Stagetorn, der er bisidder for Peter Arnfeldt.

Poul Madsen oplyser, forespurgt, at han selv har været i kontakt med Arnfeldt, efter først at være blevet kontaktet af dennes kone (Ulla Østergaard, tidligere spindoktor for bl.a. Liberal Alliance, red)

Den tidligere spindoktor ringer selv senere og beder om at blive holdt uden for historien, hvilket Poul Madsen nægter.

Arnfeldt ville også gerne drøfte Kjærgaards journalistik, hvilket chefredaktøren nægtede.

- Arnfeldt havde den der blanding af trusler og nu skal vi drikke kaffe, som er så udbredt blandt spindoktorer, sagde Poul Madsen.

De øvrige bisiddere havde ikke spørgsmål.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere