Nu er Abu Labans søn dansk

Prædiker had og drab mod jøder og den vestlige verden

Taimullah Abu Laban siger i flere foredrag, ’at jøder skal dræbes, Israel udslettes, samt at muslimerne skal samles i en hær, der skal udslette jødestaten og bekæmpe og besejre muslimernes fjender, USA, England og Rusland’. (Foto: Jens Panduro)
Taimullah Abu Laban siger i flere foredrag, ’at jøder skal dræbes, Israel udslettes, samt at muslimerne skal samles i en hær, der skal udslette jødestaten og bekæmpe og besejre muslimernes fjender, USA, England og Rusland’. (Foto: Jens Panduro)

Sønnen af den kontroversielle afdøde imam Ahmed Abu-Laban – 25-årige Taimullah Abu Laban – blev i denne uge dansk statsborger. Han er en ledende skikkelse inden for den ekstremistiske organisation Hizb ut-Tahrir i Danmark.

Taimullah Abu-Laban er identisk med Tym Allah Abu Laban, som står opført på Forslag til Lov om indfødsretsmeddelelse, som blev fremsat af Justitsminister Morten Bødskov 19. april i år.

Tym Allah Abu Laban har siden lovforslaget taget navneforandring til Taim Ahmad og bor i Københavns nordvestkvarter.

Se også: DF kaster mistanke over hundredvis i annonce

Nu er han midt i eksamenslæsningen blevet dansk statsborger.

Både Taimullah Abu Laban (navnet som han er kendt under blandt sin familie og palæstinensiske venner) og hans afdøde far, Ahmed Abu Laban, har været og er kontroversielle skikkelser i Danmark.

Muhammedtegningerne
Den afdøde imam kom til Danmark i 1984 som palæstinensisk flygtning og for at fungere som imam ved Tauba-moskeen under Islamisk Trossamfund. Med sig havde han sin kusine og hustru, Inam, som han fik syv børn med.

Se også: Tulle bløder op: Rigtig mange af dem er velkomne

To af børnene har især ytret sig i den danske debat: Taimullah og hans søster Aisha Abu Laban.

Deres far, Ahmed Abu Laban, blev både lands- og verdenskendt under Muhammedkrisen.

Se også: Mor politianmelder DF - to-årig stod på listen

Efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten var Abu Laban Islamisk Trossamfunds repræsentant i en delegation af muslimer, som rejste til Mellemøsten og gjorde opmærksom på tegningerne. Abu Laban blev anklaget for at ’tale med to tunger’.

Se også: Annonce-striden: DF fortryder ordlyd

Ekstra Bladet har gennem fire dage forgæves forsøgt at få en kommentar fra Taimullah Abu Laban. Det er sket ved flere gange personligt fremmøde på hans adresse. Ved telefonbeskeder til familie, som har ladet beskeden gå videre til ham. Ved e-mail, som han har bedt om at blive kontaktet på og ved skriftlige breve afleveret på adressen.

Taimullah Abu Laban har ikke reageret på Ekstra Bladets henvendelser.

LÆS MEGET MERE I EKSTRA BLADET I DAG

- Smidt ud af gymnasium

- Uddrag af hans hadefulde og ekstreme taler

- Pia K.: Labans søn har en syg hjerne

1 af 2 
2 af 2 Taimullah Abu Laban siger i flere foredrag, ’at jøder skal dræbes, Israel udslettes, samt at muslimerne skal samles i en hær, der skal udslette jødestaten og bekæmpe og besejre muslimernes fjender, USA, England og Rusland’. (Foto: Jens Panduro)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere