TV: Islamist i duel med Støjberg: Du vil blive straffet i helvede

Bølgerne gik særdeles højt under debat mellem islamisten Adnan Avdic og Venstre-politikeren Inger Støjberg

Adnan Avdic og Inger Støjberg i debat på Ekstra Bladets redaktion (foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Adnan Avdic og Inger Støjberg i debat på Ekstra Bladets redaktion (foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Se uddrag af debatten mellem Inger Støjberg og islamisten Adnan Avdic over artiklen. Du kan se hele duellen på ekstrabladet.dk onsdag.

Fronterne var fra begyndelsen trukket op, da islamisten Adnan Avdic tidligere i dag mødte Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, til debat på Ekstra Bladets redaktion.

Anledningen var en kronik begået af Støjberg i gårsdagens Politiken, hvor hun langer kraftigt ud efter muslimer, der modarbejder danske værdier.

Se også: Støjberg til muslimer: Smut hjem

Nu stod Støjberg ansigt til ansigt med en af de muslimer, hun langer ud efter. Og der var fra start ikke udsigt til nogen form forbrødring mellem de to debattører.

Støjberg forsøgte i første omgang uden held at give hånd til Adnan Avdic.

- Det er af religiøse årsager, lød det fra islamisten, der i stedet overrakte Støjberg en buket blomster.

Skaber racisme og terrorisme
Efterfølgende gik Adnan Avdic, som er dansk statsborger med bosnisk baggrund, straks i offensiven, da han første gang fik ordet i debatten. Han var fortørnet over, at overskriften på Støjbergs kronik er 'Jeg maler gerne profeten på min husmur'.

- Jeg synes, hun skaber racisme og terrorisme. Jyllands-Postens tegninger har skabt stort had, og hun ved udmærket, at vi har ramadanmåned, sagde Adnan Avdic.

Påstanden om at have opfordret til terrorisme fik i den grad Støjberg op på mærkerne.

- Står du og truer med terrorisme, hvis nogen maler profeten?! var hendes reaktion.

Trussel mod det danske samfund
Herefter fortsatte debatten ellers på de høje nagler:

- Du siger, jeg skaber terrorisme, hvis jeg maler profeten. Det er jo en trussel mod det danske samfund, lød det bl.a. fra Inger Støjberg.

Mens Adnan Avdic heller ikke var bleg for at give Venstre-politikeren et par hårde ord med på vejen.

- Du går ikke tildækket. Du vil blive straffet i helvede ifølge Allah. Ifølge biblen venter der mig pinestraf, lød det bl.a. fra Adnan Avdic.

Se også: Støjberg chattede med læserne: Jeg siger bare min mening

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere