Radikal vil ikke kæmpe for svinekød: Jeg er ikke frikadelle-borgmester

Anna Mee Allerslev, integrationsborgmester i Københavns Kommune, mener, at institutioner bedst selv kan finde ud af, hvilken mad der serveres

Integrationsborgmesteren i Københavns Kommune mener, at institutioner selv skal styre, hvad der serveres. (Foto: Mathias Christensen)
Integrationsborgmesteren i Københavns Kommune mener, at institutioner selv skal styre, hvad der serveres. (Foto: Mathias Christensen)

Forældre i københavnske daginstitutioner må selv beslutte, hvorvidt deres børn skal have svinekød og/eller halalkød serveret.

Det mener integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R), der henviser til forældredemokratiet i de københavnske institutioner, hvor flere og flere fravælger svinekød og i visse tilfælde helt dropper kød, der ikke er halalslagtet.

- Hvis forældre og ledere har besluttet, at der skal serveres halalkød i institutionen, fordi det passer bedst til deres børn, så mener jeg ikke, at jeg som borgmester skal blandet mig i den beslutning, siger Anna Mee Allerslev til Ekstra Bladet.

Se kortet: Her er frikadellefrit i daginstitutionerne



S om halal-børnehaver: Forkæler de mest reaktionære kræfter

- En tidligere integrationsminister (Bertel Haarder red.) sagde engang, at han ikke var minister for badeforhæng. På samme måde vil jeg ikke være borgmester for frikadeller eller svinekød. Jeg er ikke bekendt med, at der er danske forældre, der er utilfredse med det her. Og hvis alle forældre er indforstået og tilfredse, så synes jeg ikke, at vi som politikere skal blande os.

Den radikale borgmester understreger dog, at såfremt ikke-muslimske forældre føler sig krænket af halal-påbuddet, vil hun gå ind i sagen.

- Jeg vil gerne understrege, at jeg bestemt ikke kun er borgmester for muslimer eller andre trosretninger. Hvis der måtte være nogen, der føler sig diskrimineret mod, må vi naturligvis se på det. Men helt ærligt så mener jeg, der er tale om et ikke-problem, fordi det er sommer. Vi skal styrke forældreinddragelsen i kommunernes institutioner - og det gør vi bedst ved selv at lade dem styre, hvad der eksempelvis serveres i børnehaver og vuggestuer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby